Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, søndag den 15. marts 2026
Når først de store maskiner kommer til, går det hurtigt.
Således også i Roager, hvor der ikke er meget tilbage af den gamle brugsforening efter nedbrydningen af de tomme bygninger startede for en uge siden.
Snart er der kun minderne tilbage, men borgerne i Roager kan glæde sig over, at de får et nyt samlingssted.
Formanden for brugsforeningen, Alex Sørensen fortæller, at der nu sås græs i områderne, når maskinerne har forladt det. Og når der holdes generalforsamling i brugsforeningen, vil medlemmerne blive spurgt om, hvordan det planlagte grønne område skal indrettes, så der stadig her kan være et mødepunkt for beboerne.











































































