Tekst og foto: René Jørgensen
8. april 2019.

Det er tarveligt at Christiansborg smider det over til kommunerne.

– Tak for alt det I gør hver dag! For at tage jer så godt af vores børn. I fortjener den største anerkendelse og en kæmpe medalje for hver eneste dag. Hvad skulle vi dog gøre uden alle jer?

Sådan står der at læse på døren ind til Børneinstitutionen Fuglereden, der er udlånt til den selvejende institution Jacob A. Riis Børnehave, der midlertidigt er flyttet fra Klostergade til Skyttevej. Men det er en helt anden historie.

Nanna og Steffen med børnene Søren og i klapvognen Johannes.

Pyntningen er i gang og det er Nanna Nissen Mærsk og manden Steffen Askebjerg Mærsk der er mødt op en søndag eftermiddag for at pynte op uden for institutionen for at sige personalet tak for deres daglige kærlige arbejde for sønnen Søren, og alle de andre børn i institutionen.

– Det er tarveligt at Christiansborg smider ansvaret over på kommunerne, for der er bare for få hænder i institutionerne. Personalet gør deres bedste og skal anderkendes for deres arbejde, lyder det fra Nanna Nissen Mærsk der tilføjer, at det gælder om at holde på det gode personale, de må ikke forsvinde på grund af forholdene, det vil vi være kede af, de gør et godt arbejde, hvilket Steffen Askebjerg Mærsk er helt enig i.

– Når personalet møder på arbejde er der en pose med medaljer, en til hver, for det er fortjent, slutter familien, der vil vise sin anderkendelse med pyntningen.

Baggrund for det hele er demonstrationen i går, der var landsdækkende under mottoet ”HVOR ER DER EN VOKSEN?”. Flere forældre fra Ribe havde også taget turen til Esbjerg, hvor godt 1000 deltog i demonstrationen.

Tangebo: Forældrerådsrepræsentant Sesselja Gudjondottir,  Anne Jakobsen og Charlotte Quebec Schack i gang med planlægningen

Anderledes er det ikke inde i Ribe. På Seminarievej i institutionen Tangebo, var tre mødre i gang med pyntning. Charlotte Quebec Schack, Anne Jakobsen og forældrerådsrepræsentant Sesselja Gudjondottir pyntede pænt op. I vinduet til indgangen kunne forældrene skrive en hilsen til personalet. Ved den anden indgang var der festligt pyntet. Skiltet i dette vindue var ikke til at tage fejl af. – Tak til hverdagens superhelte, nemlig jer, som hver dag tager jer så godt af vores børn. I fortjener en medalje for alt det I gør.

Mandag morgen venter der ud over de flotte ord en dejlig chokoladekage, som Charlotte Quebec Schack kommer forbi med, belønningen for arbejdet udebliver ikke, og må personalet nyde chokoladekagen til en god og velfortjent kop kaffe.

 

Så flot var der også pyntet ved Tangebos børnehave på Willemoesvej

Også på Tangebos anden afdeling, kaldet store børnehaven var der flot pyntet.

Imponerede.