Tekst og fotos Hasse Jørgensen, tirsdag den 10. november

Den sprøde lyd af metals kontakt med sten lyder konstant, når brolæggeren slår brostenene det sidste stykke ned i sandet med den specielle metalhammer. Adskillige hundrede sten bliver det til om dagen, mens brolæggeren sidder på sin karakteristiske etbenede skammel.

I lige linjer og rækker, ligger stenene, og det til trods for, at de bestemt ikke er lige store, og det er noget af en kunst eller et håndværk, om man vil, at få det hele til at se så godt ud, som er tilfældet med det færdige resultat.

I Sønderportsgade er brolægger Michael Nørremark og lærling Martin Andersen fra Ribe Brolægning ved at færdiggøre arbejdet med at brolægge hele gaden, som tilfældet har været i hele den indre by.

Og Michael Nørremark erkender, at når der er tale om så lang en vejstrækning, som tilfældet er her, kan det godt blive lidt ensformigt.

– Det slider på håndled og andre dele af bevægeapparatet, når man hele tiden skal have fat i stene og lægge dem på plads. Men så skifter vi lidt. Så lægger Martin nogle sten, mens jeg flytter stenene hen, hvor de skal bruges, og så får vi varieret arbejdet lidt og får os rørt på en anden måde, fortæller Michael Nørremark, der videre siger, at det jo er rart, at der kommer nogle andre opgaver ind i mellem, hvor stenene skal lægges i andre mønstre.

– Er det lettere?

– Nej, men det er noget andet.

– Men hvordan får i stenene til at ligge så lige? De er jo slet ikke lige store.

– Nej, de kan variere fra 10 til 17 cm i længde og bredde. I første omgang kører vi stenene hen til, hvor vi skal bruge dem og læsser dem af i en stor dynge. Dernæst sorterer vi dem med øjemål og lægger dem op, som de skal bruges. Og så gælder det om at få dem lagt i det forbandt, de skal have, forklarer Michael Nørremark. På den måde får han og makkeren dannet fundamentet for fremtidens trafik. Et fundament, der skal holde i mange år samtidig med, at det ser godt ud.

Og det at lægge brosten og andre former for belægning er ikke så enkelt, som det umiddelbart ser ud. Det tager da også fire og et halvt år at lære.

Martin slæber sten til, og Michael lægger dem