Tekst og foto: Renè Jørgensen
21. maj 2020.
Det blev til en ny byvandring.
Uden guide, men med kamera, kuglepen og blok.

På Seminarievej er der mange lejeboliger i Ribe Boligforening. Det kræver en opskrivning, og så på venteliste. Det gælder bare ikke hvis man er en fugl. Et solsortepar har ved ”de gule blokke” slået sig ned i en cykelkurv, bygget rede, og fået en lille familie på fire unger. ”Udlejeren” er dog ikke Ribe Boligforening, men en beboer – en herre- for det er i herrens cykelkurv reden og ungerne befinder sig. Indtil ungerne er flyvefærdige, må den tålmodige beboer foretage sine indkøb på ”gå-ben”. Så vidt vides, tager cyklens ejer det meget roligt, og mon ikke beboeren fremover får sin cykel i cykelskuret, for solsorte har det med at vende tilbage og bygge rede samme sted, det har andre beboer oplevet.
Livet er vendt tilbage til gågaden – sådan da. Hos KLUNZ i gågaden er man ved at gøre sommerklar og på billedet er det Emma (tv) og Louise(th) der er modeller for hinanden. Billederne bruger de til at vise de nyeste varer frem på de sociale medie. Det er også de fineste varer på den anden side af gaden. Der finder man de lækreste økologisk grøntsager fra Økotopen. Varerne er ny-høstet ca. 15 kilometer fra Ribe og blandt de friske varer er der forårsløg og radiser.

I Saltgade står der et skilt med en cykel på og nogle tal. Er der en der vil gøre mig klogere på hvad det går ud på.

På gåturen kom jeg forbi det gamle apotek i Tvedgade. Nu ved jeg den lokale parkeringsvagt er meget opmærksom på om man holder på en af disse pladser, den plads på billedet tror jeg at jeg vil springe over. For øvrigt ved jeg ikke hvad der graves efter, måske nogen kan gøre mig klogere på det, for det er vel næppe nedsænket parkeringspladser man er i gang med.

Skal vi ikke slutte af med at glædes over hvor flot Vedels Anlæg bliver holdt af Esbjerg Kommune. På akrobatisk vis får medarbejder, ved Vej & park, Paul Kock havetraktoren svunget rundt og sammen med kollegaen Flemming gjort anlægget attraktiv. Med stolene tæt på vandkanten, får man et herligt blik ud over vandet, og så ikke et ondt ord om den manglede grødeskæring i mølledammen.
God weekend.











































































