Tekst Hasse Jørgensen, foto Esbjerg Kommune, torsdag den 22. juni 2023

Som den eneste ud af 31 byrådsmedlemmer undlod den radikale Anne Marie Geisler Andersen at stemme, da byrådet sendte et socialdemokratisk forslag om en ny skolestruktur til behandling i fagudvalget for børn og skoleområdet.

At Anne Marie Geisler Andersen undlod at stemme, skyldes ikke, at hun ikke er for en ny skolestruktur. Tværtimod. Men hun havde gerne set, at byrådet ved denne lejlighed havde taget en overordnet og principiel debat om de store linjer i en ny skolestruktur og derefter havde bedt forvaltningen komme med nogle oplæg.

– Men nu skal fagudvalget jo lave et oplæg?

– Vi fik jo ikke drøftet forslaget indledningsvist i byrådet, hvor det i sidste instans skal besluttes, hvis det skal blive til noget. Det blev blot videresendt til fagudvalget, som kun S, SF og V er repræsenterede i, og udvalget er derfor ikke bundet af noget som helst.

– Jeg håber derfor, de vil bede forvaltningen udarbejde forskellige modeller for, hvordan vi kan komme tilbage til en struktur med selvstændige skoler, og at vi så på den baggrund kan få lov at behandle forslaget i byrådet, siger Anne Marie Geisler Andersen.

Hun peger videre på, at Radikale Venstre og Socialdemokratiet havde indgået en aftale om at fremsætte et fælles forslag, og derfor undlod Anne Marie Geisler Andersen selv at fremsætte et forslag på et tidligere tidspunkt. Men den aftale brød S med forslaget.

– Jeg har personligt aldrig været fan af den nuværende skolestruktur, eftersom ledelsen bedst muligt kan understøtte det, der sker ude i klasserne ved at være tæt på. I mine øjne er skolelederen i dag alt for langt væk fra hverdagen, når denne skal dække op til 3-5 matrikler. Der er for langt fra top til bund, og for mange led beslutningerne skal igennem. Jeg møder ofte forældre, som ikke engang ved, hvem skolelederen er. Samt lærere, der oplever kun yderst sjældent at støde på deres egen skoleleder i dagligdagen. Det er ikke nærværende ledelse.

– I Radikale Venstre talte vi derfor for at frisætte skolestrukturen, allerede dengang vi indledte frikommuneforsøget, så skolerne selv kunne have fået indflydelse på strukturen. Det kunne vi desværre ikke finde opbakning til i Børne- og Familieudvalget. Heller ikke fra Socialdemokratiet. Så når deres forslag om at ændre skolestrukturen nu kritiseres for at være dårlig timing, er jeg meget enig. Vi har været alt for langsomme i optrækket. Vi skulle have frisat skolerne ift. skolestrukturen, allerede dengang vi startede frisættelsesforsøget. Det ønske stod vi desværre alene med dengang.

– Men der er en udfordringsret?

– Det er rigtigt. Som et plaster på såret indførte vi en såkaldt udfordringsret, så lærere, forældre, elever m.m. kunne udfordre rammerne for frikommuneforsøget. Derfor gjorde det mig trist for nylig at høre, at de ansatte fra indtil flere skole har søgt at gøre brug af denne udfordringsret – netop for at blive frisat fra skolestrukturen. Og at de af forvaltningen har fået afslag på at kunne bruge denne ret. Det var mig bekendt ikke det, vi aftalte i fagudvalget forrige år.

– Til gengæld viser dette ønske fra en masse ansatte om at gøre brug af udfordringsretten, at der også er et ønske nedefra i skolevæsenet om en ny struktur.

– Men du er enig med S i, art der skal laves en ny struktur?

– Ja. Desværre var Socialdemokratiet ikke interesseret i at inddrage de øvrige partier i byrådet i dialogen om forslaget. Havde de gjort det, havde jeg sagt, at vi i Radikale Venstre er enige i, at vi skal tilbage til de selvstændige skoler med en skoleleder på hver skole. Men vi er ikke nødvendigvis enige i alle detaljer. Jeg mener fx vi får for mange ledere med S’s forslag, når man bibeholder så mange pædagogiske ledere. Vi er heller ikke nødvendigvis enige i, at lederne skal tjenestemandsansættes. Mig bekendt er vi gået væk fra at tjenestemandsansætte p.g.a. de ulemper, der er ved dette, siger Anne Marie Geisler Andersen.