Tekst, foto og collager: Johnny Tauman
1. august 2018
”Der var forskel på folk i det ripensiske borgerskab – og i til omkring liggende landsbyer”, fortæller Niels Schmidt fra august 1935, der sammen med konen Lilly drev legetøjsbutikken Brøchmanns efterfølger på hjørnet af Storegade 1 og Tingslippe.

Den tidligere legetøjshandler Niels Schmidt fortalte om glæder og skuffelser

Bygningen rummer i dag Appel & Appel
En god tid i legetøjsbutikken iført kittel
RYK IND har besøgt Niels på Områdecenter Åhaven, hvor han bor – med en meget reduceret syn. Men pæren fejler ikke noget – og Niels er præcis og klar, når han udtaler sig om livet i og omkring den butik, som konen Lilly ejede.
”Jeg havde en rigtig god tid i legetøjsbutikken og nød at lave juleudstillinger med elektriske tog, som også var et element i et en stand på den årlige udstilling Ribehallen,” beskrev Niels,som virkelig elskede det nye medie.
Ikke fine nok til Märklin – fandt glæden ved Fleischmann

Det var en sejr at blive forhandler af Fleischmann
Niels er stadig er skuffet over, at Brøchmann ikke var fine nok til at få forhandlingen af det elektriske tog Märklin. Dette produkt tilfaldt i stedet Otto Bangs Legetøj ved Ydermøllen. ”Vi fik i stedet kontrakt med Fleischmann – og det var stort, da jeg med bus var på en uges tur til fabrikken i Nürnberg,” sluttede Niels snakken om tog – og dog. ”Det skal lige præciseres, at det var med HO-skinner.”
Importøren, Otto Bang og Gaveboden

Importøren var nærmeste julehandels konkurrent – bygningen før og nu

Udstillinger i Ribehallen – forskellige typer
Hvordan var det at drive forretning i Ribe i 60´erne? ”Det var såmen ganske fint”, sagde Niels, da snakken faldt alene på legetøj. ”Vi lå ganske godt placeret med Brøchmann – og havde kunder fra alle lag, mens de ”fornemme” søgte ud til Otto Bang. Ved juletid diskede butikken ”Importøren” op med et mindre salg og et udstillingsvindue – det var bla. små selvkørende / optrækkelige baner. Ja, og så var der endelig gaveboden i Grydergade,” sluttede Niels.
Kontoret var fælles, men Lilly var der mest

Kontoret lå på trappeafsatsen – hvor der i dag er alkove
Det var Lilly, datter af gartner Mathiesen i Skolegade, som reelt ejede butikken, som blev ”styret” fra kontoret på 1. sal´s repos – der, hvor alkoven er i dag. Niels, der stammer fra Kærbøl Mark, fungerede som medejer. Familien boede oven på butikken med børnene Kirsten og Niels Peder.
Mange varer på lille plads – så stigen blev brugt flittigt

Fra tid til anden kom et skælmsk smil
Når man som handlende trådte ind i butikken mødte man ofte Niels iført kittel – og mange gange stående på en stige, for varer var der mange, mange af på det begrænsede butiksareal. Mange varer blev fra sæson til sæson opbevaret på loftet. Og det var Niels´ opgave at slæbe og stable kasser – det gik det megen tid med.
Solgte også dolke, knive og keramik

Facader blev udviklet og ændret – nye udstillings muligheder opstod
Nå tilbage til vareudbuddet – og specielt udstillingen mod Tingslippe. Der var mange, mange souvenirs med domkirken, postkort og ikke mindst vaser. I udstillingen til højre for butiksindgangen var der desuden udstillet knive, sakse, dolke og porcelæn – og glasskåle. Mens mødrene beundrede de mange rekvisitter, trykkede børnene næserne mod ruden til venstre: dukker, dukkehuse, bondegårde og garagehuse – og ikke mindst Gorgi og Techno biler gav drømmene frit løb. Også Niels var begejstret over de mange biler og traktorer, som blev solgt til begejstrede drengebørn.
De fine til Asger – øvrige til Jens

Ager Brøndum og Jens Andersen lå på hver sin side af Storegade – med fodgængerovergang imellem
”Også hvad angår dametøj og lingeri, var der en tydelig opdeling blandt kunderne. Folk fra landet, der kom kørende med rutebiler til stationen i Skolegade, handlende ofte hos Jens Andersen, der havde butik i den bygning, som i dag rummer Hotel Dagmar eller hos Standard midt på Storegade, mens det bedre borgerskab søgte ind hos Asger Brøndum, som boede oven på butikken;” sluttede Niels besøget, hvor også emner som hjemmeværnet og Forsvarsbrødre med juletræsfester blev vendt.

Og det blev så det sidste ord i denne omgang
RYK IND vender tilbage med bygningens historie torsdag.