Tekst & Foto: Johnny Tauman
14. august 2022
Lørdag havde Brian slusevagten – og der blev ikke til ret mange pauser. – Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange både skulle ind og ud, fortalte Brian, da han skulle tage imod Kuffen Harmonie, der krævede alle faciliteter. Naturligvis skulle jeg først sikre, at der var den rigtige mængde vand i kammeret, men jo nærmere Harmonie nåede slusen, jo mere klart blev det, at det ikke var tilstrækkeligt at åbne klapbroen, men også gangbroen skule rulles til side.
- Hvornår bliver jeg hentet….
- …. Henrik havde måttet låne et tændrør….
I den periode RYK IND RIBE var ved slusen, kom Henrik Christensen ind til landgangsbroen i sin speedbåd ”Ring 18”. Han skulle hente sin kone, som stod klar med den helt store oppakning til en festlig aften og overnatning ved Langjord Sandbanke, der ligger 17 km ude i Vadehavet. – Vi er en gruppe sejlere, som ofte mødes her, fortæller Henrik, idet han samtidig roser den dejlige strand. I dag havde han dog haft udfordringer med et tændrør, men fik hjælp af Kiholm.

En gruppe gæster kommer tilbage i Restaurant Kammerslusen i den grønne båd, mens andre nyder at padle på åen eller måske en sejltur i mindre båd med påhængsmotor. De mange besøgende ved slusen havde hele tiden noget at se på – også da Sambuca sammen med et par skibe blev sluset igennem. Ejeren havde forsøgt sig med fiskeri i Vadehavet uden held. men havde nydt turen på Vadehavet.

Endelig var der de badende unge mænd til polterabend, som omtalt i anden artikel.
- Et koncentreret og sikkert spring, mens der blev hygget på land..
I den kommende tid
Sejlklubben har varslet udskiftning af anlægsbroer. De gamle skal erstattes af renoverede broelementer. Flydebroerne skal flyttes mod øst.















































































