Tekst & Foto: Johnny Tauman
16. maj 2025

Der har ved flere lejligheder været omtalt, at støjen fra biler på Ringvejen vil blive dæmpet ved en ny asfaltering. Nu, hvor Vejdirektoratet er i færd med at skulle asfaltere flere veje omkring Ribe, har RYK IND RIBE spurgt ind til den støjdæmpende asfalt.
Kommunikationskonsulent Anne-Mette Nyhuus har sendt følgende svar: – I Vejdirektoratet og i asfaltindustrien bliver vi hele tiden klogere på forskellige asfalttyper. Og den støjreducerende asfalt, som vi troede var virkelig god, er vi gået væk fra at bruge på vores veje, fordi effekten og holdbarheden er kort. Hun fortæller, at der siden er blevet udviklet et nyt produkt. Den nye type asfalt har mindre rullemodstand, længere holdbarhed og en støjreducerende effekt, og det er den vi kommer til at bruge i Ribe.