Tekst: Johnny Tauman Foto: Vejdirektoratet Dronefoto: Ove Detlevsen
27. juni 2024
– Vi er godt i gang med renovering af broen på Ringvejen, fortæller konsulent Claus Prien Tobiasen, Vejdirektoratet og oplyser videre: – Ommen har fjernet kantbjælkerne, fjernet sætningspladerne på broenderne og finfræst overfladen på broen. Claus siger videre, at Vejdirektoratet har haft deres fagfolk til at kigge nærmere på broen, og der har ikke været ”ubehagelige” overraskelser.
Støbes inden sommerferien
Entreprenøren og projektet følger således tidsplanen for renoveringen. og de vil i den kommende tid sætte ankre i broen og klargøre armeringen, så der kan betonstøbes i uge 27 og uge 28 inden sommerferien.
Hastigheden skal ned på broerne
Desværre bliver der kørt alt for stærk på interimsvejen og militærbroen. Der er en hastighed begrænsning på 40 km/t, og det kan virke som ret lavt, når man kører i åbent land. – Af hensyn til broerne er vi dog af sikkerhedsmæssige årsager nød til at holde farten nede på 40 km/t, lyder det fra Claus Prien Tobiasen. Han gør opmærksom på, at den høje hastighed giver grund til bekymring, og vi vil iværksætte tiltag, så farten kommer ned hurtigst muligt.
Det bliver DYRT at køre for stærkt
Da det er vejarbejde på strækningen, er der skærpede omstændigheder og en eventuel bøde ved en fartoverskridelse med blot 5 km/t vil koste 2.400 kr. Måler politiet dig med en hastighed på 53 km/t koster det en bøde på 6.000 kr. plus 500 kr. til Offerfonden samt et klip i kørekortet. Blot til din orientering.