Tekst & Foto: Johnny Tauman
22. oktober 2018
To kufferter efterladt i en kort periode på perronen gør ingen forskel – anderledes havde det været i en lufthavn. RYK IND RIBE er på Ribe Banegård, hvor der virkelig er trængsel på perronen, hvor de mange rejsende fra skoler og gymnasium på rykke tættere sammen under halvtaget. Jamen, kan de da ikke bare gå ind i venteSALEN? Faciliteterne er nu snarere et venteRUM med plads til en halv snes rejsende – og man må jo være klar til at kæmpe for en siddeplads på de store afgange, så derfor er der rigtig mange på perronen.
Ventetiden slås ihjel med at tjekke data på mobiltelefonerne – rigtig mange er i en anden verden, men vækkes så ved den advarende stemme: ”Gå ikke over sporet, der kommer tog.”
Nu hvor vi er på Banegården – hvordan mon det går med ideerne om at anvende den flotte bygning til et alternativt spisested?










































































