Tekst og foto: René Jørgensen
11. december 2018.

Der er STADIG ingen løsning på parkeringsproblemerne på Damvej.

Ingen tvivl om Esbjerg Kommune på et tidspunkt møder en sag, men lad det ikke blive med en personskade

En borger henvendte sig forleden dag til RYK IND RIBE og fortalte, at der ved Katedralskolens hal og ved Stark var 43 ledige parkeringspladser, mens Damvej var, som man fristes til at sige, igen plastret til med biler.

Samme borger henvendte sig så atter i dag og fortalte, at alene ved Stark havde han i formiddags talt 53 ledige pladser. Men hvad skal der til, før vi får de parkerede biler flyttet fra Damvej til de etablerede parkeringspladser? – Måske er løsningen ikke så langt væk.

Det forlyder, at der er faldet parkeringsbøder på Damvej, vist nok flere, så i erkendelse af det er et problem, lader det til P- vagterne også kommer på Damvej og Holmevej, og det er vel sket efter en henvendelse.

En mere sikker skolevej

Der er ofret penge – en god idé og efter Trafikplanen – på Tangevej og Seminarievej, hvor der er lavet hastighedsdæmpende foranstaltninger, og det virker. Hvorfor så ikke gribe til løsningen med skiltning, som vi før har nævnt på RYK IND RIBE – lad os da prøve det!
Vi hjælper beboerne – og vi har snakket med mange!
Vi hjælper skoleeleverne til Vittenbergskolen til en mere tryg skolevej,
Vi hjælper de studerende til at spare på deres SU-penge ved at parkere på de to anviste steder .
Ideen er timet og tilrettelagt, som den gode Egon Olsen fra Olsenbanden ville have sagt, så lad os få noget ”action” på denne sag. Det kan simpelthen ikke passe, at der ingenting sker.

Så` det sagt – igen.