Tekst, foto & collager: Johnny Tauman
15. februar 2020
1. del – fortsættes søndag
Hvis du vil have del i Too Good To Go tilbuddene i Gredstedbro og Ribe, så skal du mange gange være hurtig med din reservation / bestilling via App’en. Ofte er de tilbudte lykkeposer og kasser – indtil 5 pr butik – udsolgt aftenen i forvejen.
RYK IND RIBE på tur
RYK IND RIBE har valgt at besøge de 6 steder i Ribe og Gredstedbro, hvor butikker og et enkelt hotel har valgt at tilbyde mad, som ellers ville blive destrueret. Måske er du allerede med på ordningen – og kender til de mange forskellige tilbud, men måske er du ikke kommet længere end til tanken, og du har valgt at fravælge App’en og mulighederne. Du tænker måske, at det må være et tilbud til studerende eller familier med børn, som ikke har de nødvendige midler til at købe mad.

Fem butikker og et hotel er med i successen
Der er IKKE FLOVT
Prøv at læse de forskellige beskrivelser – og oplev, at Too Good To Go henvender sig til alle typer af mennesker fra alle sociale lag – og ikke mindst: Der er hverken FLOVT eller YDMYGENDE at hente din Lykkepose.
Enkel App åbner muligheder
Du kan i fred og ro hjemme sidde og bladre de forskellige tilbud igennem – reservere og betale. Når du kommer til butikken i an angivne afhentningsperiode, skal du blot have App´en åbnet med din bestilling. Når det bliver din tur, viser du blot telefonen til ekspedienten, som swiper godkendelsen til side – udleverer lykkeposen – og så kan du tage hjem.
Og så på inspirationstur
I Ribe-området begyndte det med Pompei – siden er de øvrige kommet til. RYK IND RIBE begyndte sin besøgsrunde i Gredstedbro.
Dagli´Brugsen i Gredstedbro

Souschef Britta Jensen fortalte med begejstring om ordningen med “lykkeposer”
”Vi har 2 lykkeposer hver dag”, fortæller souschef Britta Jensen – og peger på nogle af de varer, som kan komme i dagens pose: Groft brød, fastelavnsboller, wienerstand, mælkeprodukter, pålæg og kød.
Britta bor i Gredstedbro og sammen med Connie Neesgaard fra Starup har de ansvaret for at følgende op på det daglige salg – og naturligvis sikre, at der hverken købes for meget ind eller bages for meget.

Britta (tv) Connie og aftaler, hvad der skal med i lykkeposerne – det kan fx. være…

… en stang Wienerbrød mm. Det vil aldrig være sådan, at en lykkepose blot indeholder 3 stænger wienerbrød, selvom det ville overstige mindsteværdien på 100,- kr
Fra kl. 19:15 til 19:45 kan lykkeposerne hentes i butikken. ”Der kommer nok flest fra Esbjerg og Ribe”, vurderer Britta, og fortæller, at butikkerne både kan få flere lykkeposer på i løbet af dagen – eller annullere bestillinger, såfremt der har været et øget salg i løbet af dagen.

SuperBrugsen har i et hjørnet montre med varer, som kører under slogannet: RED MADEN – UNDGÅR MADSPILD.
Dagli´Brugsen har desuden et mindre område, hvor varer, der nærmer sig sidste salgsdato, kan handles i forbindelse med et almindeligt indkøb.
Min Købmand på Tangevej

Din Købmand på Tangevej har to lykkeposer om dagen – og der er rift om dem!
Købmand Danny Svendsen fra ”Min Købmand” på Tangevej har 2 lykkeposer om dagen. – Vi har som regel brød, kød, pålæg og mælkeprodukter som en del af sortimentet, konstaterer Danny, der efterhånden har drevet butikken i en ”menneskealder”.

Danny Svendsen har styr på indkøbene / salget – alligevel kan han tilbyde gode TOO GOOD TO GO lykkeposer!
”Jeg skal jo som købmand sikre, at indkøb/ salg går op i en højere enhed, så derfor kan det enkelte dage være nødvendigt at annullere en bestilling. Men så plejer vi at finde en løsning, for Too Good To Go kunder kan jo også blive fristet af nogle andre tilbud i butikken. I onsdagens lykkepose var der bla. en Ribbensteg.
Du skal kunne hente din lykkepose i butikken fra kl. 19.00 til 20.00.

Et udvalg af varer, som kan blive en del af dagens lykkepose
Hotel Dagmar

Hotel Dagmar har afhentning af bokse om formiddagen
Hotel Dagmar serverer en fantastisk morgenbuffet til sovende gæster – men der er altid nogle produkter og madvarer, som ikke bliver spist. Dem kan du får lov til selv at vælge imellem og pakke din ØNSKE-kasse direkte fra buffeten. Udvalget af det mad som er tilbage i buffeten varierer fra dag til dag – så lad dig overraske for blot 29,- kr.
Hotel Dagmar skriver i sin vejledning, at der vil være mad til 1 person.

Tilbuddene varierer fra dag til dag – prøv lykken! (modelfoto)
”Adgangen til buffeten er skarp – fra 10:00-10:15, fortæller receptionist Tia Brandt til RYK IND RIBE med en vis tilfredshed i stemmen: Alt udsolgt til lørdagsbuffeten skete fredag kl. 11:24.
LÆS SØNDAG
Fortsættes søndag med: Kvickly, Rådhus Conditoriet og Pompei.