Tekst og foto: Johnny Tauman
5. september 2018

Fagligsekretær Lynge Bai Nielsen, Plantagevej 42 – næstsidste hus før jernbanen – pointerede flere gange, at det er vigtigt at få støjskærmen op. Det betyder meget for familien, da der i baghaven er lagt op til en kommende ½ time drift på jernbanen. Lynge har tidligere oplevet, hvad en øget belastning betyder, da al godstransport mellem Danmark og Tyskland kørte på strækningen forbi Ribe – dag og nat.
Projektleder Mike Boesen, Vejdirektoratet fortalte på informationsmødet, at støjskærmen ikke fra starten var en del af projektet, men at den er blevet indarbejdet på ønske fra beboerne. Der er tale om en godt 3 m høj gennemsigtig støjskærm – en lodret model.

Vendeplads på blind vej

De RØDE og GRØNNE flag som står ud for og på matriklen ved Plantagevej 44 angiver, hvor der skal laves en vendeplads, idet den lokalvejen (eller den PRIVATE fællesvej) er en blind vej.  På mødet præciserede Esbjerg Kommunes repræsentant, at Esbjerg Kommune ikke har planer om at overtage vejen – og at det forventes at blive en ”PRIVAT fællesvej”, hvor der skal laves en aftale om ”vedligehold – fordeling af udgifter etc.” En beboer på Stærevej sagde hertil bla: ”Det er vigtigt, at vejen er 100% i orden ved en evt. overtagelse, da flere tunge biler (renovationsbiler etc.) ved flere lejligheder har ”kørt” Stærevej op – og her hjælper lappeløsningen med stabilgrus ikke.”
Om 8 uger – når Protokollen er udarbejdet – får vi flere detaljer.