Tekst, Foto & Collager: Johnny Tauman
1.  februar 2025

Bølgerne går ofte højt, når snakken handler om lukning af Domkirkepladsen / Den gamle bydel.
Mon det er nyt, at ripenserne krydser klinger, når det handler om trafikken i en by, hvor det eneste alternativ til Ringvejen er Dagmarsgade?
Svaret er NEJ!
Denne debat har været oppe at vende adskillige gange – og RYK IND RIBE er kommet i besiddelse af en voldsom debat, som fandt sted for 33 år siden – nærmere bestemt i februar 1992.

Modstand mod gågaden

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at de gange Ringvejen har været blokeret af broarbejder, færdselsuheld etc., har bilister fundet vej fra syd til nord og omvendt via Dagmarsgade, såfremt netop Dagmarbroen IKKE var spærret i forbindelse med renoveringer, placering af fjernvarme transmissionsrør og meget andet.
Overskrifterne fra 1992 kunne såmænd sagtens være de samme i dagens debat, som nu pågår på digitale platforme i stedet for i den daglige avis – se bare her, hvor der også blev gengivet en underskriftsindsamling mod en permanent gågade i den lokale avis.

Klar besked

De 52 beboeres henvendelse til Ribe Kommune præciserede, hvilke ønsker de havde i forhold til tidspunktet for gågaden. Beboerne gjorde det klart, at gågaden kun skulle være i skolernes sommerferie – og bortset fra tidsrummet mellem kl. 11:00 og kl. 18:00 fra mandag til fredag og lørdag fra kl. 09:00 til kl. 13:00, så skulle der være tale om en sivegade.
Der blev i artiklen rejst spørgsmål til Teknisk Udvalg om, hvad det ville gøre for, at kørslen gennem Sortebrødregade og Fiskergade kunne bibeholdes med den begrundelse, at Sortebrødregade jo nærmest var en parkeringsplads.
– Vi synes, det er for løst et oplæg. Hvad med de færdige tegninger over gågaden. Må vi ikke se dem?
Beboerne slutter med at skrive, at de altid er klar til en snak om vores dejlige ”køregade”.

Mange og lange læserbreve

Den daglige avis var fyldt med læserbreve – og det var så godt som frit, hvor mange anslag / ord læserne kunne anvende for at beskrive og argumentere for sine holdninger.
RYK IND RIBE er dykket ned i et langt læserbrev – og har fået skribenternes vurdering på indholdet i 1992 og dagens debat.

Om gågaden og en mistanke (1992)

Indlægget: Om gågaden og en mistanke, er skrevet af Peter Hyldahl og Bodil Sixhøj Hyldahl, der i 1992 boede i Sønderportsgade.

Fra indholdet i det femspaltede læserbrev bringer RYK IND RIBE her et par citater, som vi har bedt ægteparret forholde sig til – både det historiske aspekt, men også til den debat, som foregår 33 år senere omhandlende trafikforsøget med bl.a. de bomme, som begrænsede trafikken på Domkirkepladsen i 2024.

En lumsk mistanke

– For det første undrer vi os over, at der er to tidsfrister for indsendelse af kommentarer, først til gågaden og skiltningen – og dernæst til trafikstrukturen i øvrigt. Men vi har en lumsk mistanke om, at man slet ikke vil høre borgernes mening om, hvorvidt der skal være en gågade eller ej, skriver Peter og Bodil og fortsætter: – Gågaden som realitet forudsættes nemlig i hele planen. Der tales om ekstra belastning af Dagmarsgade og Kurveholmen samt om behov for aflastningsveje.

Udskiftningen med brosten

Peter og Bodil anfører videre: – For det andet skal vi ikke lave en gågade for turisternes skyld. For det tredje skaber gågaden så mange trafikale problemer i byen, at vi finder den til stor gene for afviklingen af den lokale trafik.
Endelig nævner behandler de udskiftningen af asfaltbelægningerne med brosten, som bør ske i det tempo, som kommunen har råd til inklusiv udskiftning af kloak- og andre rør.
Det lange læserbrev slutter med følgende: – Nu sendes planen til debat, men en debat kræver vel, at begge parter ytrer sig.
Vi efterlyser derfor et borgermøde.

 

Peter og Bodils refleksioner (2025)

Peter Hyldahl og Bodil Sixhøj Hyldahl har haft mulighed for at genopfriske læserbrevet fra 1992 – og skriver til RYK IND RIBE:  Det er sjovt at genlæse vores indlæg i debatten dengang i 1992! Men gensynet minder også om, at gågaden først blev permanent efter forsøgsperioder i turistsæsonen.

Sammenligner de to forsøg

Når man så i dag sammenligner 1991-forsøget med 2024-trafikforsøget, slår det os, at mens man (- og mon det er forkert at gætte på, at Ribe Handel havde stor indflydelse?) i 1992 ønskede bilerne væk fra hovedgaden, så ønsker Ribe Handel i dag IKKE bilerne ud af byen. Næh, for folk vil gerne køre så tæt på butikkerne som muligt, selv om vi fik en gågade. Biler er der blevet flere af, men langt færre P-pladser helt tæt på. Før kunne man parkere på Torvet, Skibbroen, Bostons gård. Færre P-pladser i syd = mere handel i nord.

Biler fylder og vejer mere i 2025

Der peges på, at trafikbelastningen fordeles på færre gader, når man lukker en gennemkørende gade. Det sås også i sommerens trafikforsøg, men hvad man ikke kunne vide i 1992 er, at biler i dag er blevet meget større og tungere. De fylder mere at parkere, og vægten belaster gader og omliggende huse mere end tidligere. Samtidig giver de fine brolagte gader flere rystelser i husene ved kørende trafik. Der er nok ikke nogen tvivl om, at gader og bygninger ville have bedst af et forbud mod al bilkørsel i den gamle bydel.
Det holder jo bare ikke.
Folk bor der, og i en levende by bør det være muligt at køre. Dermed ikke sagt, at der ikke skal ændres noget.

Flere forslag, der vil skåne byen

Efter vores mening – her i 2025 – må der en eller anden regulering til for at skåne byen og vores kulturarv. Men måske skal man også se på, hvad andre byer i Danmark og udlandet har gjort. Man kunne forestille sig lukning af visse gader og ensretning af andre, begrænsning af antal P-licenser til én pr. husstand i indre by og på hvor de skal gælde, en konsekvent begrænsning vedr. størrelse og vægt af køretøjer der må køre ind i byen, shuttlebus fra en større P-plads til indre by i turistsæsonen, osv.
Det er ikke nogen nem opgave, derfor er det en politisk opgave.
Borgerne skal høres, men de skal ikke slås indbyrdes