Tekst, Collager & Foto: Johnny Tauman     + Private optagelser
23. juli 2022

Så fik Johanne Dans to sidesværd de sidste penselstrøg fra Preben Gluds sikre hånd – og dermed har de to gange fire hundrede kilotunge sværd  blevet malet tre gange med farver rød og grøn.
– Arbejdet med at klargøre Johanne Dan til fødselsdagsfest den  20. august går planmæssigt fremad, men jeg kunne godt bruge lidt flere frivillige hænder, lyder det fra Preben Glud, som aldrig springer over hvor gærdet er lavest.

– Se nu lige her, kommer det med stolthed i stemmen, mens der nydes en pibe tobak: – Jeg har selv stået for fremstillingen – og syet læder på udhalerringen til Johanne Dan. Billederne viser processen, som tog omkring 10 dage, hvorefter der skulle smøres fedt på.

I disse dage arbejdes der med at kalfatre Johanne Dan. Det foregår fra en flåde, hvor gammelt værk bliver hevet ud og nyt slået. – Der skulle en hel del værk i, skriver Preben Glud som tekst til to billeder af Allan W, der er i gange med det tidskrævende arbejde.
Når siderne er færdige skal de mættes med beg og skrabes, før Johanne Dan igen kan males op.

Til arbejde med at kalfatre anvendes en speciel kalfatrekølle.
Det kræver stor øvelse at kalfatre rigtigt, for bliver værket for løst holdes vandet ikke ude, og gøres det for fast, sprænges plankerne.
Hun – Johanne Dan – kommer til at fremstå fantastisk flot, når hun fylder 50 år i august.

 

Måske kommer Karen af Mandø i sensommeren

Ind imellem tager Preben turen til Gråsten for at besøge Karen af Mandø. – Nu har de fået skaffet det nødvendige antal kobbersøm – så hun skal snarest på bedding og have banket kobberplader på plads. Og som den største nyhed: – – Mon ikke hun dukker op på sensommeren i Vadehavet – og kan få en midlertidig plads ved Kammerslusen.

Karen af Mandø på vej i vandet i foråret – nu skal hun snart på bedding igen (privat arkivfoto)