Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto René Jørgensen, tirsdag den 23. marts

Der bliver helle ikke Tulipanfest i Ribe i år. For anden gang har komiteen bag Tulipanfesten været nødt til at aflyse på grund af Covid19.

Det fortæller formanden for Tulipanfestkomiteen, Preben Fog Svendsen.

– Den traditionsrige fest i Ribe skulle jo efter planen havde fundet sted fra den 21. – 24. maj i år. Men for 2. år i træk må vi desværre aflyse festen. Corona og de dermed forbundne restriktioner gør det desværre umuligt for os at gennemføre det planlagte program. Uvished om omfanget af forsamlingsforbud m.v. – det bliver helt bestemt ikke på et niveau, der gør det muligt for os at gennemføre en Tulipanfest, der vil være rentabel eller sikkerhedsmæssigt forsvarligt, siger Preben Fog Svendsen og fortsætter:

– I Tulipankomiteen og de 3 sportsklubber er vi naturligvis meget kede af denne situation. Det er trods alt et forventet stort tilskud til ungdomsarbejdet i klubberne, der for andet år i træk ikke kommer i ”kassen”.

– Nu går vi så i gang med forberedelserne til Tulipanfesten i 2022 fra den 12. – 15. maj – uden corona restriktioner?

Preben Fog Svendsen oplyser, at der måske trods alt bliver liv på Hovedengen i pinsen 2021. Nordisk Tivolipark er ikke afvisende for at besøge byen. Mere herom senere.