Tekst & Foto: Johnny Tauman
31. oktober
De store nedbørsmængder sætter lægger stort pres på Ribe Vesterå, når Ribe Kammersluse kan åbne portene ved ebbe i Vadehavet. Da ARD i dag skulle optage episoden med at sparke en ”død” skuespiller” ned i det kolde åvand, måtte optagelserne udsættes grundet for megen strøm.

Produktionsselskabet fik klar besked fra Hans Korsgaard Laursen, mens Brian Clausen lytter: – Der skal være mindre strøm i vandløbet, før det er forsvarligt at lave scenen!
Leder Hans Korsgaard Laursen fra Teknik & Miljøs entreprenørafdeling i Ribe – også kaldet Materialegården – har stået for aftalerne med ARD – og var derfor til stede ved Ribe Kammersluse.
Der var mange sikkerhedsmæssige forhold, som skulle være i orden – således skulle der både kastes redningskrans ud til “skuespilleren” efter optagelsen og være en båd klar til at indsætte redningsmandskab.

Redningskrans var klar
Formanden for Ribe Sejlklub Brian Clausen klarede opgaven i båden, som han med vis besvær fik tøjret i selve sluseanlægget – tæt på selve optagelsen. Og ventetiden var lang før plasket!
Alt lykkedes på bedste vis – glæd dig til afsnittet vises på TV.
- “Stuntmanden” havde sikkerhedsvest, som blev tjekket…
- … og så havde Brian Clausen sin båd i beredskab
- Foto: René Jørgensen
- Foto: René Jørgensen