Tekst & Foto: Annette Brøchner Lindgaard
Fredag d. 18. marts 2022

Den vigtigste force for en politiker er ind imellem at erkende, at man har taget fejl.

I første del af dette interview talte vi med May-Britt Andrea om dialog og inddragelse som middel til at få Esbjerg Kommune til at hænge godt sammen. I denne anden og sidste del fremlægger May-Britt Andrea Andersen, Formand for Sundhed- & Omsorgsudvalget nogle af sine tanker omkring Sundhed & Omsorgsudvalgets fremtidige opgaver.

Rykind: Hvilke planer har du for udvalgets arbejde?

MBA: Mit indtryk er, at det forrige udvalg arbejdede meget med de borgere af ældresegmentet, som er svagest.  Altså plejehjemsbeboerne, men Sundheds- og omsorgsområdet er jo vanvittig stort. Jeg kunne godt tænke mig noget mere flyvehøjde på ambitionsniveauet og visionerne. Vi skal tage os rigtig godt at vores ældre medborgere, det er trods alt dem, der har bygget det samfund op, vi nyder godt af, men vi er også nødt til at have nogle større strategiske snakke. Lige nu er vi er ved at skabe os overblik over, hvor stort et område vi egentlig har fået med at gøre og mit indtryk er at der i udvalget er stor interesse i at arbejde visionært.

Rykind: Hvad vil du konkret tage fat i?

En af de ting, jeg synes er rigtig spændende og vigtig, er en drøftelse af, om man dør godt her i kommunen? Altså den værdige død. Det område har jeg ikke stort indblik i endnu, men det kunne jeg rigtig godt tænke mig også at grave dybere i.
Jeg kunne også godt tænke mig at kigge lidt mere på de aktive seniorer og måske også de seniorer, som ikke er så aktive. Det er jo sådan noget, der går på tværs af områderne Kultur og Fritid og Sundhed & Omsorg. Jeg har haft en snak med den nye Kultur- og fritidsudvalgsformand Jakob Lose om at der er grobund for, at vi laver nogle fælles møder. Vi kunne f.eks. også sammen se på, hvordan vi fremmer parasporten og frivilligheden.

Rykind: Hvad med den generelle familiesundhed?

Hele sundhedsområdet kan jo spille sammen med fritidsområdet og i øvrigt også med Børn- og skoleområdet. Vi skal sammen have nogle langsigtede mål. Vi skal være sundere og leve længere og klare os selv i længere tid.  Det er selvfølgelig godt for kommunekassen, men vigtigst af alt, så er det også godt for den enkelte og for fællesskabet. Vi har i fagudvalget besluttet, at vi i første omgang sender Sundhedspolitikken til de andre fagudvalg for at høre, om de synes, den er inden for skiven? Hvilke input kan de give? Er der noget, vi skal være opmærksomme på i forhold til nogle af deres områder? Der bliver så en inddragende proces med interessenter og andre aktører på sundhedsområdet og politisk. Vi har en sundhedspolitik, men vi skal have en ny, der afløser den og den skal tænkes sammen med det, der ligger i forvejen, bl.a. strategi for mental sundhed, fritidspolitikken osv.

Rykind: Også børn og unges mentale sundhed?

Den mentale sundhed er lige så vigtig som den fysiske. Måske har man ikke haft et fokus på det tidligt nok i virkeligheden. Generelt så arbejder vi voksne jo alle sammen rigtig meget i dagens Danmark. Før i tiden var der jo ofte en forælder, der var hjemme hos børnene og gav dem en anden ro.  Børn er generelt meget i deres dagtilbud og SFO. Noget af det kan jo godt have med familiestrukturen at gøre, men også strukturelle ting i samfundet, som måske kan være en svær ting at ændre på. Og jeg tror på, at det nære har rigtig meget at sige, når det kommer til børns udvikling også af den mentale sundhed.

Rykind: Hvor kommer 12-talspigerne fra?

Der er jo et forventningspres i samfundet. Vi har selv været med til at bygge et præstationssamfund op. Det er jo ikke alle børn, der skal konkurrere med alle børn. Der er nogle børn, der har det i sig og det er fint og der skal vi jo være gode til at understøtte dem. For vi skal også give plads og muligheder til dem, der har det der drive, men samtidig skal vi huske, at det er jo ikke en værdi i sig selv.

Selv de yngste har læreplaner og alverdens ting. Jeg tænker, at vi selvfølgelig skal være opmærksomme på om de udvikler sig sprogligt og lærer det, de har brug for og vi skal holde godt øje med udsatte børn, men dybest set så har de helt små børn jo brug for omsorg og tryghed. Selvfølgelig har de også brug for læring og udvikling, men det vigtigste er jo ikke, om man kan tjekke af på en læreplan.

Rykind: Skal børn have lov til at lave ingenting og kede sig?

Det stimulerer børn fantasi og evne til at eksperimentere, når de ikke tilbydes “hurtige stimulanser” som f.eks. på nettet. Jeg synes måske, vi er ved at oparbejde en lidt usund kultur – her tænker jeg på den ekstreme overvågning af børn. Alt lige fra at man tracker deres telefon, fordi man gerne lige vil vide, hvor er de henne. Nogle børn kan ikke en gang få lov til at lege inde på et værelse alene.
Vi har selv et ældste barn, der er lidt en vild pige og hun får lov til ting, hvor jeg må sige, at jeg får hjertet lidt op i halsen, men det er bare sundt, at hun udforsker og at hun får sig sine egne erfaringer. Generelt, så har børn faktisk rimeligt godt styr på det, de laver. Hun kommer til at tro på, at hun kan og det kan godt være hun fejler, men så får hun hjælp. Vi har det bare sådan, at hun skal have lov til at danne sine egne erfaringer. Selvfølgelig griber vi ind, hvis det er farligt, det siger sig selv, men jeg tror man kan overvåge dem halvt ihjel.

Rykind: Er det perfekthedskulturen?

Du skal vælge langt nede i grundskolen hvilken vej, du vil gå. Det fandt jeg da først ud af i tyverne. Og så endte jeg endda med at tage en uddannelse, som jeg faktisk ikke har brugt ret meget, fordi jeg valgte at videreuddanne mig inden for det socialpædagogiske område. Det er, som om det ikke er lovligt at vælge forkert. Jeg havde selv to af det, man kalder ”fjumreår”, men det er faktisk år, hvor du bygger på din person og dig selv som menneske, hvor du finder ud af lidt om hvordan verden fungerer. Det er med til modne og danne en.

Det er som om, man ikke må fejle. Ikke må være i tvivl. Men alle mennesker laver fejl. Den, der ikke laver fejl, laver ingen ting. Altså jeg tror faktisk, det er sundt at begå fejl, fordi når du begår fejl, så lærer du også noget.

Rykind: Gælder det også for politikere?

Den vigtigste force for en politiker er ind imellem at erkende, at man har taget fejl. Det er det med at man godt kan blive klogere. Det er enormt sundt og jeg tror, det er de bedste politikere, der forstår det. Det er på en eller anden måde lidt et sygdomstegn for et samfund, at der går så meget perfekthed i det, at man ikke må fejle. Og at det handler om altid at være den bedste.

Første del af interviewet blev publiceret d. 13. marts 2022