Tekst og foto: Renè Jørgensen
24. april 2024

Industrivirksomheden Berima rummer forskellige aktiviteter.

Bor man i en lejlighed i byen kan det knibe med pladsen, hvis lejligheden ikke har et kælder- eller loftrum.  Nu er muligheden for et godt depotrum i bynært område en mulighed.

Christian Hansen, Bilsyn Ribe, ejer nemlig bygningen i Syd, hvor der nu er indrettet flere depotrum. De fleste bokse i 2 x 2 meter eller 2 x 2,60 meter. Er behovet for mere plads der, er der enkelte i ca. 7 m2.  Priserne for en boks er fra 549 kr. pr. måned, og i lejen, medfølger der en kode og en hængelås til boksen, fortæller Christian Hansen, der har sikret området med videoovervågning.

I dele af bygningen holder Ribe Mæglerne og Kørekort Ribe til. I april startede bookingen af depotrummene, og mange bokse er lejet ud.

– Om det er møbler til altanen der mangler et vinterhi, eller ekstra udstyr i form af sommer/vinterhjul til bilen, eller måske en racercykel, er muligheden der nu indenfor kort afstand fra bymidten. Lokalerne er er opvarmet og gangene er meget rummelig. Det er nemt at komme ind i rummene. Udlejningen har 30 depotrum og bygnings toiletfaciliteter kan bruges.

Christian Hansen kan kontaktes på bilsynribe, på Industrivej 2.