Tekst: Torben Ravnborg Nissen Foto René Jørgensen, søndag den 16. november 2025
Den sidste socialpædagog
Alt i Niels Arne Agerbos liv – troen, barndommen, skolelivet, håndværket, familielivet og rummeligheden – peger mod den pædagog, han blev: en mand, der møder mennesker, hvor de er.
Et menneske, der står som repræsentant for en pædagogisk tradition, der måske er ved at forsvinde. En personlighed med klare værdier og en særlig måde at være pædagog på.
Det er nærliggende at antage, at Niels Arnes egen skolegang og opvækst i den lyse tro har været med til at skabe hans pædagogiske praksis. Hans meget aktive og praktiske tilgang vidner også om en mand, der har prøvet meget og kan meget. Han er handlekraftig, og skulle en borger udeblive, så kører han som en selvfølge ud og banker på.
I sit pædagogiske arbejde er han imødekommende og forstående og møder mennesket, der hvor det er.
– Det handler om, hvordan vi kan gøre hinanden trygge, fortæller Niels Arne, hvis jeg kan opbløde en situation, der kunne ende i en konfrontation, ved at medbringe en McDonald burger, så har jeg opnået det jeg ville.
– Udfordrede mennesker i nød har meget svært ved at give sig i en konfrontation – de kan ikke overgive sig, fortæller han.
Han har også en empatisk tilgang til sit arbejde med de yngre misbrugere:
– Man bliver ikke et dårligere menneske af at falde i, og jeg bliver meget berørt af, at mennesker, der har det dårligt, ikke bliver hjulpet – at ingen tager sig af det.
For at komme tættere på sine borgere har Niels Arne også valgt at gå på de sociale platforme som snapchat og Instagram.
– Jamen det er her de unge taler sammen, de ringer ikke til hinanden, de chatter, så det måtte jeg så også gøre, hvis jeg vil have fat i dem, siger Niels Arne som noget selvfølgeligt.
– Da jeg arbejdede meget i efterforsorgen, var det en nødvendighed, at jeg kunne komme i kontakt, siger Niels Arne Agerbo.
Han fortæller, at hans måde at være pædagog på kommer indefra. Hele hans livs- og menneskesyn er gennemsyret af kærlighed, imødekommenhed og forståelse uden for firkantede aftaler, men der imod med sætningen ”som udgangspunkt” som grundlag.
Dermed er der ikke noget definitivt. – Jeg siger aldrig: ”det er det, du skal gøre,” men derimod siger jeg: ”som udgangspunkt, er det det, du skal gøre.”
– Jeg kunne ikke have gjort det anderledes, afslutter han.
(artiklen fortsætter under billedet)
Afskedsreception
Da beslutningen om at stoppe var taget, havde Niels Arne lyst til at sige farvel med maner. Han fik i samarbejde med ledelsen stablet en afskedsreception på benene, og lidt kontroversielt valgte han at servere kvalitetsøl. Ikke noget alle bifaldt, men de accepterede det.
– Så kunne nogle smage en god øl i stedet for det billige sprøjt, de ellers drikker, siger han med et grin.
En ”landingssamtale” med forstanderen og en involvering i afskedsceremonien var perfekt for ham. Dertil en kortfilm om ham med titlen Den Sidste Socialpædagog, som han ikke var så glad for i starten, men lærte at forstå som: ”Der kommer aldrig en ny Niels Arne”!
Som i sit arbejde, ønskede han også her at møde mennesker med varme og autenticitet.
Receptionen blev en god dag med 100 gæster fra nær og fjern, som Niels Arne kan leve længe på.
Efter et langt arbejdsliv med mennesker er det nu de nære ting, der fylder. Familien, Kirken og Farmen, der bliver passet med omhu i bedste Niels Arne-stil, og der er meget at se til.
Hondaen bliver gjort klar til en tur til Nordkap, og folkevognsrugbrødet skal synes, så den kan bringe familien rundt. Mit Afrika kræver daglig pleje ligesom alle de tusind andre ting, den hyperaktive mand, der ikke kan sidde stille, laver 24/7/365.
