Tekst: Torben Ravnborg Nissen Foto: René Jørgensen, lørdag den 15. november 2025
Overskriften er titlen på en kortfilm lavet af forstanderen på forsorgshjemmet Skjoldbo, Nicolai Kubel.
Kortfilmen med den lettere provokerende titel handler om pædagogen Niels Arne Agerbo, og om hans sidste måned på Skjoldbo, inden han går på efterløn.
Den blev vist foran et inviteret publikum af kolleger, venner, nuværende og tidligere beboere og familie i Nordisk Films biograf, Broen Esbjerg, sal 1 med 161 pladser, tirsdag den 11. november 2025.
Planen er, at filmen skal vises på pædagoguddannelsen landet over.
Skjoldbo
Skjoldbo er et midlertidigt botilbud i Esbjerg for unge hjemløse i alderen cirka 18-30 år, som samtidig har særlige sociale problemer såsom psykisk sårbarhed, misbrug eller manglende netværk. Det drives som en selvejende organisation under KFUM’s Sociale Arbejde og har en driftsaftale med Esbjerg Kommune.
Gården i Høgsbro
Niels Arne Agerbo bor sammen med sin kone, Else Agerbo, som har været lærer på en kristen friskole, og en af sønnerne med familie i Høgsbro syd for Ribe på en nedlagt gård med rigtig meget plads.
Der er lader fyldt med gamle biler og motorcykler, og der er et rum – et orangeri er vel det nærmeste, man kan kalde det, der hedder Mit Afrika.
Gården huser et kirkerum til en lokal menighed inden for Luthers Mission.
Men herom senere.
Arbejdsliv
Niels Arne Agerbo har et meget alsidigt arbejdsliv bag sig.
Helt tilbage i starten af 1980’erne blev han mekaniker og arbejdede som sådan i fem år.
Lidt over midten af årtiet, da muligheden for et job som kirketjener ved Sct. Catharinæ Kirke i Ribe bød sig, sagde han ikke nej.
I midten af 1990’erne valgte han at sadle om og fik arbejde som pædagogmedhjælper, og senere fik han arbejde på Sct. Nikolaj, der er et dagtilbud for borgere med særlige behov. Her var han et par år.
Alle disse erfaringer førte ham sidst i 1990’erne til et job som sløjdlærer og chauffør på Brændstrup Kristne Friskole, hvor hans kone arbejdede.
Studier
Efter nogle gode år på Friskolen besluttede Niels Arne, at alle hans mange forskellige arbejdserfaringer skulle formaliseres gennem en uddannelse. Han begyndte derfor på HF-studiet i en moden alder og kom til at gå i klasse med en af sønnerne. Samtidig fik han arbejde som uuddannet medarbejder for domsanbragte unge på Bøge Allé 16 på Ribelund.
I 2009 stod han med sit eksamensbevis fra UC Syd. Den første tanke var at blive lærer efter de mange års erfaringer, han havde gjort sig på Friskolen, men han endte med at tage pædagoguddannelsen, og et halvt år efter dimissionen fik han arbejde på Skjoldbo.
Sideløbende med arbejde og studier havde den rummelige familie plejebørn fra 2000-2010
Baggrund
Else og Niels Arne kommer begge fra en kristen baggrund med rødder i Luthersk Mission. De har begge gået på Luthersk Missions Efterskole i Løgumkloster.
– Vi fik troen hjemmefra. Ikke den fordømmende tro, som nogle tror, men den lyse tro, der bygger på kærlighed og tilgivelse. Vi kunne mærke, at vi var elskede derhjemme, fortæller Niels Arne Agerbo.
Som barn havde Niels Arne nogle udfordringer med at leve op til skolens krav om at sidde stille og lytte.
– Havde det været i dag, var jeg nok blevet diagnosticeret med ADHD, siger han smilende, men skolen dengang var ikke gearet til aktive børn, siger han eftertænksomt.
– Efterhånden blev jeg så fortrolig med skolelederen, at jeg ofte sorterede post for ham, fortsætter en storsmilende Niels Arne.
Familielivet
Sidst i 1990’erne flyttede familien på landet. Gården, eller Farmen, som de kalder den, kunne huse familien og plejebørnene og ikke mindst deres mange aktiviteter.
Parret har i dag fire drenge mellem 31 og 41 år. Den ældste søn, kone og 3 børn bor de sammen med.
Næstældste søn, kone og tre børn bor i Valløby på Sjælland.
Tredje søn og kone bor i Århus, og den yngste søn, kone og barn bor skråt over for Farmen.
Erhvervsfordelingen blandt familiens voksne er: én socialrådgiver, én lærer, to sygeplejersker, to social-diakoner (dvs. pædagoger med diakoni) og fire pædagoger.
– Det var svært at have så meget uro i kroppen som barn, at man hele tiden skulle være i gang med noget fysisk, fortæller Niels.
Men med tiden lærte han at bruge det konstruktivt i arbejdet i sit arbejde og på gårdens mange projekter, blandt andet restaurering og istandsættelse af gamle biler og motorcykler. Heriblandt en 30 år gammel Honda Gold Wing-motorcykel og et 40 år gammelt folkevognsrugbrød malet i den flotteste hippie-stil.
Familien har også en udestue, der nærmest er et stort eksotisk drivhus med planter og dyr, og her tilbringer de meget tid i årets varme måneder.
– Vi kalder det Mit Afrika, siger en glad Niels, mens han viser rundt.
På gården er der også et kirkerum, Vadehavskirken. Her samles en luthersk missionsmenighed på omkring 30 mennesker til bøn og kirkelige handlinger.
Rummet er stort og præget af bløde møbler med mange siddepladser samt en altertavle med et stort kors i midten, omgivet af meget små ord fra biblen.
I rummet hænger også et lille skilt med lys på, hvorpå der står: “Jordforbindelse – må ikke fjernes!”
(Fortsættes lørdag den 16. november)
