Tekst Hasse Jørgensen, foto politiet. Mandag den 4. marts.

Politiet var i formiddagstimerne denne mandag til stede i Egebæk-Hviding. Ikke fordi der var sket noget alvorligt, men politiet havde stillet den rullende politistation op foran købmanden, og betjentene var til stede for at få en snak om alt muligt med de lokale beboere.

Den rullende politistation bruges ofte til den slags arrangementer, hvor det handler om at komme i kontakt med lokalbefolkningen. Dels kan politifolkene få oplysninger, og dels kan den lokale befolkning få en god snak med politifolkene og få råd om dette og hint, blandt andet hvordan der forebygges indbrud i hjemmene.

Den rullende politistation vil også være i Egebæk-Hviding i morgen, oplyser politiet på Twitter.