Tekst: Søren Mulvad Foto: Privat
28. september 2019
I forbindelse med Kulturnatten opføres et teaterstykke skrevet til lejligheden af Søren Mulvad. Stykket handler om Ribes brand i 1580. Stykket bygger på autentiske begivenheder tilsat lidt kolorit.
213 huse brændte
Marked i Ribe var altid en begivenhed, der trak mange folk til bys.
Byens egne beboere så også frem til de mange folk og den livlige handel, der gerne var til markederne.
Værtshusholderne forberedte sig ved at fylde godt op med foder til gæsternes heste og øl og mad til de fremmedes fortæring og til lidkøb ved de indgåede handler.
Der opstod brand i høet, som en af byens værtshusholdere havde kørt hjem.
Der kunne være mange ansvarlige at anklage for branden, som hurtigt greb om sig,
men byfogden, der svarer til vor tids politimester og dommer på én gang, afsagde en overraskende kendelse, så ingen blev straffet.
Der havde heller ikke været nogen, som havde været i stand til at erstatte de omfattende skader, som branden medførte.
Alle brændte bygninger, i alt 213 huse i elleve gader blev flammernes bytte.
Da mange af byens bygninger havde stråtag, kunne gnisterne fra en brand hurtigt springe over i naboens tag.
Der fandtes ingen brandslukningsredskaber.
Men byrådet udsendte kort efter branden en bestemmelse, som forbød stråtag i byen, samt man anskaffede brandhager og brandstiger, som blev posteret rundt om i gaderne.
Ligeledes blev det pålagt borgerne at anskaffe brandspande af læder, som hver husholdning var pligtige at holde rede i tilfælde af nye brande.
Der er heldigvis aldrig blevet brug for disse redskaber.
Der blev først anskaffet sprøjte og etableret brandvæsen midt i 1800-tallet.
Medvirkende
Stykket, der opføres på Det gamle Rådhus har følgende medvirkende: Jens Larsen – Claus Rudolf – Petra Madsen – Helle Højland – Bent Christensen – Gudrun Schmidt – Erik Christensen – Gurli Christensen – Leif Graves Christensen – Heidi Madsen – Fiona Hansen – Søren Mulvad. Birthe Hald står for kostumerne, Theo Rieck for lys, og Susanne Edelberg er instruktør.

Medvirkende personer: Bagest fra venstre: Bent Christensen, Leif Graves Christensen, Søren Mulvad, Erik Christensen, Claus Rudolf, Jens Larsen
Midterrække fra venstre: Gurli Petersen, Gudrun Schmidt, Helle Højland, Petra Madsen.
Forrest: Fiona B. Hansen og Heidi Madsen
Opføres 13 gange
Stykket opføres på Det Gamle Rådhus søndag d. 13 oktober. Det opføres 3 gange: kl 19,30 – 20,30 – 21,30. Der er til hver forestilling plads til 90 personer. Billetter kan gratis afhentes mod forevisning af Kulturnattens armbånd. Børn kun ifølge med voksne. OBS børn skal have en billet.
Billetter
Fås i Cafè Quedens alle dage indtil kl 18 på Kulturnatten. Herefter fås de ved Det Gamle Rådhus.