Tekst & Foto: Johnny Tauman
14. marts 2021

(Anden del af to)

Bengalen kræver legeredskaber – og kradsetræ. – Og de skal være af en god kvalitet, forklarer Michael, der selv har bygget arrangementet i stuen. – Køber man blot et paprør beklædt med sisal, så kan man være sikker på, at det er flænset i stykker efter nogle få dage. Bengalen skal tilbydes masser af muligheder for at lege, klatre og kradse – og også gerne gemmesteder.

Kattene har mulighed for at klatre på en hel væg i stuen

En vandskål kan give masser af glæde, da de elsker vand, men også intelligenslegetøj af bedste kvalitet er en mulighed som beskæftigelse.

Salem vejer 6,5 kg

Mens vi snakker har Michael hentet en af de store hankatte – den hedder Salem og vejer ca. 6,5 kg.
– Den skal holdes med et fast greb, fortæller Michael, der er glad for den racerene hankat.

Michael elsker at arbejde med Salem, som skal holdes i fast greb. Katten har egen løbegård.

Kræver daglige stimuli

– Bengalkatte skal stimuleres dagligt af deres ejer, lyder det fra Katrine, som efter at have løftet fire katte op på en kommode stimulerer dem med et legeredskab. – De forsøger alle med poterne at få fat i det flagrende stykke stof.

Kattene elsker at lege sammen med Katrine

Hybridkatten kræver tid

Og så lige lidt om Bengalkatten, der er selvsikker og meget aktiv, og kræver en ejer der er indstillet på at bruge tid sammen med sin kat.
Hybridkatten kræver en kærlig hånd, da den vilde natur ikke er så langt tilbage på stamtræet.

Dejligt at se de aktive og nysgerrige Bengal-katte

Mange daglige opgaver

RYK IND RIBE siger farvel til Ø. Åbølling efter et spændende besøg – og hvor harmoni og et miljø på dyrenes præmisser står tilbage. Det var roligt, ingen mjaven og kattelugt. Hvordan det skabes får Katrine den afsluttende kommentar hertil: – Meget af vores tid bruges på håndtering og socialisering af killingerne, fodring og pleje samt en masse rengøring.

Fakta

Bengalere er en forholdsvis ny race og ligner en lille leopard. Den er smidig, atletisk, aktiv og social. Hunkattene vejer mellem 2,5 kg og 4,5 kg og hankattene kan veje op til 9 kg.  Bengalkattens stærke kroppe er støttet af lange, muskuløse ben, hvor hovedet er forholdsvis lille med høje kindben: Den har store mandelformede øjne, som tit er grønne eller blå. Ørerne har afrundede ender.
Dominerende træk er pelsfarverne, som består af pletter og striber i farver fra gyldent, rustfarvet, brunt og orange til sandfarvet. Den fås dog i mange andre farver også.

Salg af killinger

På hjemmesiden – Dansk Bengalklub – er der opført  8 opdrættere. Det er kun hos Zanno i Ø. Åbølling med kuld i marts og Columbine i Sabro, hvor der er killinger i foråret.