Tekst; René Jørgensen Illustration: privat.
14. juni 2019.
Den pæne by med det skjulte tabu.
Dette er ordene fra en gruppe pårørende til unge misbrugere, der tager initiativet til at lave en anonym gruppe for unge misbrugere i Ribe. Misbruget er Morfin og Fentanylplaster og diverse stoffer.
Nu tænker du måske når du læser dette, kan det virkelig passe at det er i Ribe? – Ja det er i Ribe og misbruget er stort. Den pæne facade af Ribe med de hyggelige gader er ramt på sin identitet som en hyggelig by, og jo, den er hyggelig, men der snakkes ikke højt om de mange unge misbrugere i byen. Misbruget er udbredt og derfor er der en gruppe pårørende der nu tager dette initiativ i håb om, at man kan hjælpe de unge, men også råbe de pårørende op, bryde tabuet, og erkende problemerne.
Gruppen skriver således:
– Hvem er du? er du mellem 18 og 27 år, og har du et ønske om at blive clean. Er du træt af at lyve og bedrage dig selv og dine nærmeste? Er du træt af at være afhængig, at morfin styrer dit liv og ødelægger dit helbred og træt af alt det din afhængighed medfører?
Tag chancen og mød op, det er anonymt, og alle der deltager, forpligter sig til at have tavshedspligt.
Gruppen får hjælp af Anette Hansen, der selv er tidligere misbruger, i dag arbejder hun som psykoterapeut og misbrugsbehandler på behandlingshjemmet Springbrættet, hvor hun har arbejdet i 16 år. Med hjælp fra Anette og andre unge, der er i samme båd som dig, har du muligheden for at få hjælp til en stoffri fremtid, sammen med andre, der har det lige som dig.
Anette Hansen er kendt fra TV- programmet MISBRUG på TV2PLAY.
Anette Hansen har stor indsigt i en misbrugers liv og har på egen krop mærket hvor hårdt livet som misbruger er, og ved hvordan skyld og skam kan stoppe en fra at bede om hjælp. Anette ved hvor svært det er at få sagt det livsnødvendige nej og hun har lært, at det ikke handler om at fortryde sin fortid, men bruge den, skriver initiativtagerne.
Læs dette indlæg en gang til. Forstå alvoren i at nogen bekymrer sig for dig.
Informationsmødet holdes på Industrivej 19 Ribe den 16. juni kl. 19.00
I Weekenden bringer vi mere om mødet og her får du en mailadresse til din tilmelding eller et mobilnummer du kan ringe til – ganske anonymt – hvis du har spørgsmål til mødet.