Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, fredag den 7. august
Der er nu vedtaget en nyt administrationsplan for Kanalstien.
Planen er fredag godkendt af udvalget for teknik og miljø. Planen erstatter den lokalplan, der skulle have været lavet for området. Men en ny lovgivning gjorde det umuligt at lave lokalplanen, der således erstattes af en administrationsplan. For beboerne ved Kanalstien får det dog ingen praktisk betydning.
Administrationsplanen udstikker retningslinjerne for, hvad der er lovligt og hvad der ikke er lovligt på de grunde, der rummer fritidshusene men som ejes af Esbjerg Kommune og lejes ud til brugerne.
Planen fastsætter således, at fritidshusene må være på 45 kvadratmeter plus et overdækket areal (læs terrasse) på maksimalt 15 kvadratmeter. Hus og overdækket areal må dog maksimalt udgøre 50 kvadratmeter sammenlagt.
Fritidshusene skal males i sort, mørk rød, mørk grøn eller mørk brun, og nord for stien er der bygget nogle anneks. Af disse er der tre, der må blive.
Gennemførelsen af planen betyder, at der er flere husejere, deres skal til at ændre på deres bygninger for at overholde loven.
⁃ Vi har godkendt administrationsplanen med en tilføjelse der gør, at husejerne ikke skal fare i byggemarkedet lige i morgen. Det kan tage ændringerne stille og roligt, siger formanden for udvalget for teknik og byggeri, Søren Heide Lambertsen (V).