Tekst og Foto: Annette Brøchner Lindgaard + arkiv
Fredag d. 9. december 2022
Kantor er en stillingsbetegnelse, man ikke støder på så tit. Faktisk er der kun ca. fem kantorer i Danmark og de er alle knyttet til Domkirker. En organist med særligt ansvar for kor og sang i domkirken.
Man ser måske for sig en lidt tynd og bleg mand med trætte øjne efter lange nætter med fjerpen og nodepapir på cembaloet, men den beskrivelse passer slet ikke til Jonas Hunt Nørgaard, som nu i et halvt års tid har være kantor i Ribe og som står over for sin første julehøjtid med masser af julekoncerter og højtidsaktiviteter i både Ribe Domkirke, Seem kirke og andre steder. Lørdag d. 10. december med kammerkorets julekoncert i Domkirken og torsdag i den kommende uge med De ni læsninger.
Direkte adspurgt hvad en kantor laver, leverer Jonas Hunt en teknisk forklaring, men man kan også vælge en mere lyrisk tilgang, som handler om at lave musik, sang og stemning i gamle Ribe. Ingen af delene retfærdiggør imidlertid den enorme energi og de meget stærke holdninger til kultur og samfund, der slagfærdigt bobler ud af Jonas og understreges af hans lysende og stålsatte blik.
JHN: En kantor i Ribe har ansvaret for korenes trivsel – planlægning og udvikling af alle koraktiviteterne omkring Domkirken. Spirer koret, som Bendikte Storm Aa har sammen med Benjamin Friis Nielsen (fra Skt. Katarina). Så er der børnekoret som Benedikte leder og som jeg spiller til. Så er der pigekoret, som jeg har alene. Og så prøver vi på at oprette et ungdomskor. I første omgang kun for herrer i gymnasiealderen altså tenor og bas. Jeg har besøgt en 1. g. klasse for ar hverve folk og fortsætter indtil vi er oppe på nogle stykker.
Og så er der Kammerkoret som aldersmæssigt er kronen på værket. Og så er der heller ikke plads til flere kor i skemaet. Jeg er jo også organist i Seem kirke og organistvikar i Domkirken.
Pigekoret på vej gennem gådegaden mod domkirken.
Efter denne faktuelle beskrivelse, kan man blive nysgerrig på, hvad der kvalificerer til sådan et kantorjob. For kvalificeret er der vist ingen tvivl om, at Jonas er.
JHN: Jeg rejste fra barndomsbyen Randers til København for at studere kirkemusik og tidlig musik på konservatoriet. I Tyskland studerede jeg fransk barokmusik hos en norsk professor. Tilbage i København og omegn var jeg freelance organist og musiker i lang tid. Efterhånden som jeg fik børnekor, begyndte jeg at skrive for børnekor og kor i det hele taget. Så syntes jeg, der skulle andre instrumenter med og når jeg skulle dirigere orkesterkoncerter, ville jeg gerne klædes ordentligt på til at have med symfoniorkestre og musikere at gøre. Så jeg tog et etårigt forkursus i Lund og en bachelor i Orkesterdirektion i Oslo.
Hvad er det, der driver?
JHN: En stærk drivkraft er det at skrive min egen musik og så høre den opført. Kammerkoret og pigekoret kan synge de ting, jeg skriver til dem og med tiden også børnekoret. Jeg er helt vild med at følge et projekt helt fra node til aflevering. En anden drivkraft er også at give det videre, jeg selv har fået – og være med til at sikre korsangens fremtid i Danmark.
Nu er Jonas i Ribe. En by som han har følt sig draget af hele sit liv og som han nu med stor glæde er flyttet til og sammen med Dagmar og lille Inga på 3 år har bosat sig i Varming.
Hvad er det ved Ribe, der trækker?
JHN: Ribe er smuk by, der ikke er ødelagt. Her bor nogle mennesker, for hvem byen er så vigtig, at de ikke vil finde sig i at den bliver ødelagt. Her bor ressourcestærke mennesker, som har byens velfærd stærkt på sinde.
Menighedsrådet har sammen med provstiudvalget besluttet at investere i koraktiviteterne. Det er en meget bevidst satsning. Man kan se, at vi står i en situation nu, hvor der er rigtig mange børn, der overhovedet ikke kan synge og ikke kommer til det, hvis ikke de møder mig eller en af mine kolleger. Musikken i folkeskolen er fraværende. De laver Kahouts eller Stomp eller andre ting, der gør, at de har det sjovt, men de får ikke sunget uden mikrofon. De færreste steder er der morgensang og mange steder er der ingen musiklærer. Set fra min stol, burde der være obligatorisk morgensang på samtlige skole hver dag.
Vi sidder med konsekvenserne af skolereformen i 1975. Og vi kan se, at det er en katastrofe. Man kan sige, at det er den bedst uddannede generation, der har avlet den dårligst uddannede generation. For selvfølgelig var der nogle dårlige lærere med spanskrør i halvtredserne, men der har ikke været noget tidspunkt i Danmark, hvor man har haft så gode uddannelsesforhold som sidst i halvtredserne og starten af tresserne.
Her må man indvende, at den 44-årige kantor næppe har gået i skole i hverken halvtredserne og tresserne.
JHN: Jeg er så heldig at jeg føler at jeg har gået i skole på dampene af den gamle skole. Fordi jeg havde en lærer i tredje klasse som gjorde, som han ville. Så vi havde diktat fra salmebogen og vi sang morgensang hver dag. Det har haft stor betydning for mine valg. De lærere er vigtige og der er masser af lærere som gør en fantastisk indsats langt ud over, hvad man kan forvente, også her i byen, men jeg synes, det er som om kulturen har fået punkteret sin selvtillid. Det er som om, vi hele tiden siger undskyld for fortiden og så prøver vi, hvor dybt vi kan bukke og skrabe og lade være med at synge salmer, for så der ikke er nogen, der bliver fornærmede. Det er noget pjat.
Den kulturelle selvtillid, skal genvindes. I Tyskland og England har f.eks. både London Symphony Orchestra og Berliner Philharmonikerne erkendt, at deres fødekæde er under pres, og at de i fremtiden kan komme til mangle musikere, så nu har de taget ansvaret på sig og lavet deres egne musikskoler og talentakademier. Den samme opgave mener jeg kirken skal begynde at gå forrest med, og det synspunkt står jeg som sagt heldigvis ikke alene med.
Men først er der arbejde, der skal gøres. Formålet med det hele er at sikre et rigt musikliv med flotte koncerter og stærke musikoplevelser for alle i Ribe og omegn.
JHN: Ribe Kammerkor er et kor, som har 50-års jubilæum i 2025 og der er stadigvæk mange med fra begyndelsen. Et kor som har et højt niveau, er ambitiøse og gerne vil arbejde. Jeg er overrasket over hvor stabile og velsyngende de er på trods af de seneste års mange lederskift (fem ledere på fire år) plus Corona, som har været en udfordring for alle kor.
Man kan godt sige, at koncerten på lørdag er en markering af en ny tid. I og med at det er mig, der har lagt programmet, så afspejler det jo også mine præferencer. Det er et meget stemningsfuldt program. Ikke et program fyldt med nisser og klejner, men et højtideligt program præget af Betlehemsstjerner frem for grantræer.
