Tekst og foto: Hans Jørgensen

Hvis politikerne og Energinet havde regnet med, at etableringen af en 400 kilovolt højspændingsledning ned gennem Vestjylland fra Idumlund til grænsen kunne gå upåagtet hen, har de taget gruelig fejl.

Det viste borgermødet i Bredebro med 400 deltagere, og det viste onsdag (25. april) aftens borgermøde i Ribe Fritidscenter. 400 stole var sat op til det forventede antal deltagere, men langt flere kom til. Der måtte sættes ekstra stole ind og bænke blev taget i brug for, at alle kunne få en siddeplads under det to timer lange møde. Formentligt har der været et sted mellem 500 og 600.

Mødet blev holdt i en saglig og urban tone. Men der var ingen tvivl: ingen af de fremmødte fra lokalområdet var begejstrede for højspændingsledningen. Tvært i mod.

Efter en times oplæg med praktiske oplysninger om projektet og selve sagsbehandlingen, blev der givet frit for spørgsmål.

Her gik hovedparten af spørgsmålene og kommentarerne på, at rigtig mange mennesker kommer i knibe, fordi deres ejendommes værdi bliver forringet og i nogle tilfælde bliver ejendommene usælgelige.

Som en sagde: Selv om Energinet tilbyder at købe min ejendom, har jeg ikke lyst til at flytte.

Flere spørgere var også inde på, hvorfor man ikke kan lægge kablerne i jorden.

Projektchef Chr. Jensen, Energinet, bedyrede, at det var en meget dårlig løsning, fordi ledningerne skal transportere vekselstrøm og ikke jævnstrøm. Det er teknisk en usikker løsning, den kræver fire meget store og dyre kraftstationer under vejs, og i det hele taget er det en meget dyr løsning.

En spørger: Hvis man regner merprisen ud peer kilowattime, er det så ikke ørebeløb, vi regner i?

Chr. Jensen: – Jo, det er det, men ser vi på det samlede beløb, er det milliarder af kroner, vi taler om.

En spørger: – Hvorfor er det de få, der skal betale, når luftledningerne, som du selv har sagt, kommer de mange til gode? Hvorfor er det så ikke også de mange, der skal betale (underforstået for at få kablerne lagt i jorden. Red.)

Det svarede Chr. Jensen ikke på, og hver gang, der blev talt om værdiforringelse, hensyn til naturen, miljøet og menneskene i området, lød der bifald fra salen.

Til gengæld var bifaldene ikke til stede efter at Chr. Jensen, Energinet, Karen Raagaard Energinet, og Torben Grindsted, Miljøstyrelsen havde redegjort for det tekniske og det praktiske omkring forberedelserne til hele projektet.

Proceduren er nu, at første offentlige høringsfase slutter 9. maj. Dernæst skal der laves en VVM redegørelse om projektets indvirken på miljøet. Hvad der skal med i redegørelsen, afgøres af Miljøstyrelsen, hvorefter Energinet laver redegørelsen, der igen skal godkendes af Miljøstyrelsen. Derefter kommer der en ny høringsfase, hvor alle kan kommentere miljøredegørelsen. Herefter træffes der endelig beslutning om projektet, hvorefter linjeføringen kan planlægges i detaljer, og der kan forhandles med lodsejerne om jod og erstatning.

Som Chr. Jensen sagde, at vi henne midt i 2019 på det tidspunkt.