Tekst Hasse Jørgensen, foto Esbjerg Kommune, mandag den 22. juni
På en 48 km nyanlagt sti åbner den gamle grænse sig nu med nye fortællinger. Men corona-krisen har medført, at den officielle åbning er udskudt på ubestemt tid.
Stien bugter sig langs den dansk-tyske grænse, som den så ud fra 1864 til 1920. Fra Vadehavets marskland over heden, gennem plantagerne og til den frodige natur ved Kongeåen. Gennem forskellige landskabstyper kan besøgende på gåben og på cykel opleve historierne fra datidens grænseland.
Grænsestien fortæller om tiden fra 1864 til Genforeningen i 1920, hvor den nordlige del af Sønderjylland og Slesvig efter Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig igen kom tilbage til Danmark. Stien følger så vidt muligt den tidligere grænse på strækningen fra Vadehavet til Kongeåen. Undervejs fortælles historien om den tid, hvor familier var adskilt af grænsen, gendarmer og toldere holdt øje med grænseoverløbere og smuglere, og hvor dansksindede sønderjyder måtte deltage på tysk side som soldater i 1. Verdenskrig.
Med det klare historiske fokus er Grænsestien tænkt som en del af markeringen af Genforeningen 2020, men på grund af den nuværende corona-situation udskydes den officielle indvielse. Det skal dog ikke afholde besøgende fra allerede nu at begynde at bruge Grænsestien og dens faciliteter.
– Vi ville gerne have indviet Grænsestien med et passende arrangement, men de planer har vi valgt at udskyde til senere. Hvornår det bliver kan jeg desværre ikke sige, men vi kigger selvfølgelig på mulighederne for at koordinere det med de øvrige Genforeningsarrangementer, som enten skydes til efteråret eller sommerprogrammet i 2021, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).
Fra Vadehavet til Kongeåen
Grænsestien går fra Vester Vedsted over Egebæk-Hviding til Høm og fører besøgende fra Vadehavet, udpeget af UNESCO som verdensarv, og gennem det imponerende marsklandskab. Fra Høm til Obbekær går ruten forbi Stensbæk Plantage, som byder på hedelandskab og skov. Sidste strækning fra Obbekær til Villebøl ved Kongeåen følger stort set den oprindelige grænsedragning på grusveje og markskel. Stien kan sagtens opleves i mindre bidder til fods eller på cykel, og langs ruten er der fem rundture, som fører besøgende tilbage til udgangspunktet.
– Vi har været i den heldige situation, at projektet har mødt stor lokal opbakning. Lodsejere langs ruten har vist stor velvilje, og det har været altafgørende i forhold til at kunne etablere stien og i vid udstrækning genskabe grænsens forløb, siger formand for Teknik & Byggeudvalget, Søren Heide Lambertsen (V).
Fortællinger langs stien
Fem legemsstore silhuetter skåret i cortenstål byder vandrende velkommen. Med lidt pedalkraft genfortæller skyggerne deres historier om livet i grænselandet. På den måde kan besøgende stifte bekendtskab med den danske grænseoverløber, tolderen, den tyske grænsegendarm, den danske soldat og pigen fra Kamtrup, som ved at hjælpe flere hundrede dansksindede soldater over grænsen, i dag fremstår som en af grænselandets heltinder.
Formidlingen af historierne om den tidligere dansk-tyske grænse har fået støtte af Nordea-fonden.
– Grænsestien vil inspirere flere til at komme ud i det fri og samtidig blive lidt klogere på et vigtigt stykke danmarkshistorie”, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv. Fonden vurderer, at Grænsestien bliver et værdifuldt led i det samlede netværk af rekreative stier i Sydvestjylland.
Fondens støtte har gjort alle formidlingstiltagene mulige, herunder at der også er blevet udviklet et omfattende undervisningsmateriale til historietimerne i grundskolen, og materialet er oplagt at bruge i kombination med et besøg langs Grænsestien.
Historisk konsulent Charlotte Lindhardt har samlet det omfattende historiske materiale sammen, som besøgende nu kan opleve på den tilhørende hjemmeside, langs stien og i de imponerende informationsbygninger, som findes ved stiens tre udgangspunkter.
I Villebøl, Høm og Vester Vedsted står de hvide informationsbygninger inspireret af de tyske grænsegendarmers primitive skjul, hvor de kunne søge ly for vejr og vind. Nye shelters ved diget mod Vadehavet byder på autentiske overnatningsmuligheder i stil med dem, som digebørsterne – de arbejdsmænd, der byggede Ribediget fra 1911 til 1915 – benyttede.
Gamle vartegn nyfortolkes
I 1864 valgte man at markere grænsen med hvidmalede egepæle. De blev over tid erstattet af 54 grænsesten langs grænsestrækningen fra Vadehavet til Kongegåen. Efter genforeningen i 1920 forsvandt mange af stenene, men nu guider 33 nye hvide betonpæle besøgende langs Grænsestien. Med en højde på 3,5 meter er pælene synlige i landskabet. Mindre stipæle er også sat op for at vise vej.
Lokalt initiativ står bag stien
Grænsestien realiseres nu, fordi en lokal initiativgruppe i 2016 foreslog, at Esbjerg Kommune kunne etablere en vandresti langs den tidligere grænse syd for Ribe. Ønsket fra de lokale borgere var at vise, at Kongeåen ikke dannede hele grænsen i perioden 1864-1920, men at grænsedragningen netop i Esbjerg Kommune gik syd om Ribe og dermed også langt fra Kongeåens forløb. Da mange ofte opfatter Kongeåen som værende “hele” grænsen, ønsker disse lokale ildsjæle at få fortalt den sande historie, medens der endnu er synlige spor tilbage i landskabet.
Grænsestiens logo tager udgangspunkt i de tre løver fra det danske rigsvåben og de to løver fra rigsvåbnet fra Slesvig-Holsten. Afhængigt af hvordan man ser på logoet, kan man se enten de to eller tre løver.
Du kan læse mere om grænsestien på: www.grænsesti.dk, www.grænsesti-skole.dk
Fem legemsstore silhuetter byder velkommen til Grænsestien.
