Tekst & Foto: Johnny Tauman
21. maj 2022

Så er der tid til at gøre status på den første uge med gravearbejdet i Saltgade. RYK IND RIBE fik en kort snak med gravemesteren Michael fra firmaet Benny Andersen: – Det er gået fint med at få gravet på begge sider af gaden – og dermed er tilslutningerne på plads. Michael og sine arbejdskammerater havde allerede fået lukket til på siden med spildevand, mens arbejdet med at trække rør og tildække på regnvandssiden var i fuld gang. Læs i Søndagskrydderen om lugtgener ved gravearbejdet.


I den kommende uge vil arbejdet fortsætte hen ad Saltgade. – Jeg ved ikke endnu, hvornår det bliver helt præcist, sagde Michael, der også med spænding ser frem til, de udfordringer der følger med. Ved Hvide Bro sås bla. tykt elkabel, samt det gule rør med gasledning. Sydvestjyske Museer fandt ikke noget af betydning ved de første udgravninger, men mon ikke der dukker ting og sager op i Saltgade?