Tekst & Foto: Johnny Tauman
28. april 2023

Det var nogle tilfredse medarbejdere fra Nørgaard Anlæg, som RYK IND RIBE traf på Skovbryder, hvor den nye fjernvarmelinje er ført under Hovedvejen. – Det har taget lidt tid at få konstrueret det sving, som skulle svejses på “underføringen”, men nu skulle alt være i orden, så der kan komme sand på.
Langs hele Skovbryder frem mod Roagervej er der fræset i asfalten – og flere rørstykker er svejset sammen. Her vil hastigheden helt klart kunne sættes i vejret. Rørene er dimensioneret til både at kunne levere fjernvarme til Ø. Vedsted, Egebæk-Hviding og V. Vedsted.