Rykindribe-RETROEN: Iværksætteren, der gennem et helt liv har bygget skibe og nu kæmper for at optimere skibsfarten til Ribe havn.
Tekst og foto: Johnny Tauman
11. august 2018
Allerede i spejdertiden var han ferm til at håndtere værktøjer – og efter en skoletid, hvor han mødte den kontante klasselærer Inger Marie Schmidt, så var vejen vist.
Fremtiden skulle bygge på håndens arbejde – og efter at have aftjent værnepligten – blev han en af Ribes første iværksættere. Mod, fremsyn og hårdt arbejde er nogle af de ingredienser, som har bragt den pragtfulde viking – næsten altid i bare tæer – til kampen om at bringe ”Ribe tilbage til havet”.
Flot pjece beskriver projektet
Da RYK IND besøgte Bjarne Kiholm, Bjerrumvej 32 – nabo til Kammerslusen – fremviste han med en vis stolthed folderen, som omtaler muligheden for igen at kunne sejle på Ribe Å fra Kammerslusen til Ribe Havn. Bjarne har ikke kunnet undgå at mærke, at der er en vis modstand mod broprojektet – men som der står i folderen: ”Da man byggede Domkirken, har der sikkert været mange kommentarer – hvorfor man bygge så stort. Men gudskelov at man gennemførte det… Det forstår vi alle nu. Når vi bygger broen vil der være mange kommentarer – men når projektet er gennemført, vil det være til gavn for byen, befolkningen og hele kommunen… det vil alle forstå.”
Opvokset med racercykler og både
Bjarne er opvokset på Roagervej sammen med storebror Johnny, der som B-rytter var med i Ribe Cykelklub – sammen med bla. toprytteren Johnny Puggaard og rytteren Bent Aalling. Familien – far Johannes og mor Nanna – havde desuden båd, så børnene blev opflasket med Ribe Å og Vadehavet som udflugts- og feriemål. På væggen på mange, mange billeder ses naturligvis Johannes og Nanna.
Stampemølleåen sejlbar til Liden Kirstens broen
Johannes havde i mange år en bådebro på Skibbroen over for det sted, hvor Johanne Dan ligger i dag. Ved festlige lejligheder kom tømrerfirmaet Peters fra Korsbrødregade og opførte en gangbro til Hovedengen netop, der var Johannes havde sit skib. Derfor var der stor glæde, da han i 1960 fik en plads i Stampemølleåen med mulighed for at trække skibet på land – tæt ved Liden Kirstens broen. Åløbet var vandfyldt og lige – og langs hovedvejen lå der en lange række skibe. Det var mange, mange år før åen blev ført tilbage til det oprindelige snoede løb ved det store genopretningsprojekt.
Mod nye mål og spændende visioner
(Fortsættelse følger)