Tekst & Foto Johnny Tauman
12. januar 2020

Fortællingen om oplevelser i et langt liv (afsnit 1)

Smag lige på årstallet 1927 – det år blev Anders Andersen, Ulkjærvej 13 i Gredstedbro født.
RYK IND RIBE har besøgt den 92 årige forhenværende Tømrer- og snedkermester, som er en levende fortæller.

Et skælmsk blik

”Jeg er godt nok ikke i så god form som tidligere”, kommer det med et skælmsk blik, da vi har sat os godt til rette på kontoret, der har udsigt over et stort grønt område med jernbanen i baggrunden. For 2 år siden cyklede han 600 km, mens det kun blev til 300 km i 2019 – mange af turene er gået til Vilslev og retur. ”Jeg har dog allerede været på cyklen et par gange i år!”

Fik fem børn

Anders Andersen er gift med Erna – de har fem børn, mange børne- og oldebørn. ”Først fik vi en søn – kan du mon så gætte, hvordan de næste kom,” spørger Anders udfordrende, men svarer selv: ”Så fik vi to hold tvillinger: først to drenge – og så en dreng og en pige”.

Kører stadig Peugeot

Med sine snart 93 år er Anders stadig en habil bilist – og han kører naturligvis Peugeot. ”Det har jeg gjort i over 50 år – og det både privat og firmamæssigt,” konstaterer han og oplyser, at den nuværende bil er en Partner – den er let at komme ind og ud ad. Jeg har et kørselsbehov på 10.000 km om året – kører sammen med Erna til datteren i Hvide Sande og børnebørnene i Århus, men også Leo i Ribe har glæde af besøgene. ”Jeg kører aldrig ud på Rute 11 syd for Gredstedbro – her er det ganske umuligt at komme over pga. den store trafik”, konstaterer Anders, der ellers holder af at køre på motorveje. Han har købt hovedparten af sine biler hos Peugeot i Gjerndrup / senere blev det så Esbjerg. (Læs senere om BMC-klubben).

Handel flyttet til Bramming

Og holdninger og meningers mod kom som skidt fra en spædekalv – gerne formuleret som spørgsmål og udsagn, som Anders selv svarede på. ”Jeg handler aldrig i Ribe – min kone er dårligt gående, så vi kører til Bramming. Her kan vi holde lige uden for butikkerne. Tidligere kørte vi gerne til Ribe – ja det var dengang, vi kunne holde på Torvet eller foran Hotel Dagmar, hvor vi nød at indtage middagen”.
(fortsættes)