Tekst & Foto: Johnny Tauman
6. juni 2022

Hemmeligheden bag en frisk krop på 91 er to snaps om dagen, den kost, der er nødvendig og ikke mindst daglig motion. RYK IND RIBEs medarbejder er imponeret over at møde Egon Pedersen, der bor på Hillerupvej 61 sammen med sin kone Lise. I løbet af dette år (november) bliver det forhåbentlig til et ægteskab på 70 år.

Ægteparret har tre børn

– Ja, du kan jo sikkert regne dig frem til, at jeg var ung, da jeg fik det første af vore tre børn – to drenge, der er bosiddende i Holsted og en pige i Hillerød, lyder det fra Lise, under henvisning til at en 69 årig søn lige har været forbi.
Indtil for 4 år siden cyklede Egon og Lise flere gange på besøg hos familierne i Holsted – det skete på nogle elcykler, som deres hovsmed havde foræret dem i forbindelse med 80 års fødselsdagene.

En dame irriterer ham

Egon cykler, når vejret tillader det, nogle lange ture – fx over Vilslev til diget – videre til Ribe Kammersluse og over Ribe hjem. – Jeg kender kapaciteten på mine batterier, forklarer Egon, som dog ærgrer sig over én ting: – Der er en dame i Farup, som har en cykel, der kan køre hurtigere end min!

Slidt 3 cykler op

Den 91 årige Egon har slidt 3 elcykler op – og fået skiftet batterier flere gange. – Jeg har vel rundet 42.-43.000 km. Som jeg husker det, så kørte den første elcykel 8-9.000 km, den anden 23.000 km mens den tredje nærmer sig 9.000 km. Og sikkerheden har naturligvis høj prioritet: – Jeg har cykler med lav indstigning og bruger hjelm – og skal nok også slide Lises op.

Måtte på arbejdsmarkedet

Egon elsker at fortælle – og detaljer og årstal kommer prompte, når der spørges ind. Da familien ikke kunne leve af den ejendom, de selv opførte i 1959 og stadig bor på, måtte han ud på arbejdsmarkedet. Til gården hørte der 20 tønder jord – svarende til 11,3 hektar.

– Jeg havde været ansat som murerarbejdsmand til 5,11 kroner i timen, men fik et job med at køre mælk til mejeriet, lyder det med et stort smil – og så var lønnen pludselig 9 kroner i timen. Uden at gå i detaljer, så har Egon kørt mælk til Kongeådal mejeri med traktor – og senere indtil 90 mælkejunger fra området til Riberhus mejeri på Plantagevej i Ribe. – Dengang var der jo ikke særlige hjælpemidler, så der måtte lægges kræfter i arbejdet med jungerne.

350 km hver dag i tankbil

Da Riberhus mejeri lukkede, fik Egon tilbudt job som chauffør på en tankbil – og stabil som han altid har været, så holdt han fast i jobbet fra 1968 til 1991 (23 år). – Det blev til rigtig mange kilometer – 350 km hver dag, da mejeriet lå i Brørup, husker han og tilføjer: – Det handlede om at hente 3,5 tons sødmælk, hvor der også var returmælk til gårdene. Senere kørte jeg med 20 tons i en Scania Vabis med 4 aksler.

Fået en ny “veninde”

I dag snupper Egon gerne bilen – og kører også transportture for naboer / venner, hvis der er brug for det.
– Hvordan har du det med trafikken – og det at finde rundt, ville RYK IND RIBEs medarbejder gerne vide.
Et stort smil lyste op i Egons ansigt: – Jeg har fået en nye veninde. Hun hjælper mig med rigtig mange ting og er virkelig klog. Hun hedder Siri. Du kender vel også hende! Hun bor i min telefon.
Jo, Egon har humor!

Heste fyldte meget til Egon blev 87

Fra tid til anden cykler han forbi Kongeådal Rideklub og får en snak med ejere og ryttere. – På et tidspunkt havde vi selv 9 heste – et år 3 føl. Og hestevogne var også en del af vognparken på Hillerupvej, hvilket Lise viser billeder af inde i stuen.

Men i dag er jeg kun gæst, men nyder at være i nærheden af hestene – og drømmer mig selvfølgelig tilbage til alle de år, hvor jeg underviste ryttere og selv sad i sadlen – det sluttede, da jeg var 87.

Motionen i dårligt vejr

Det sidste Egon har på hjerte, inden artiklen kan slutte for denne omgang, handler om motion i dårligt vejr. – Hvordan tror du, at Lise og jeg klarer den opgave? Han viser mig ud i stalden, hvor nogle kaglende høns blander sig i snakken. – Jeg har simpelthen ryddet midtergangen mellem bokse og båse – og her kan vi så gå frem og tilbage. Hver strækning er 50 meter, så der skal jo gås en del ture, før vi når to kilometer. Og selvfølgelig er stalden rengjort med en fantastisk sans for orden.

Tak til Lise og Egon for nogle berigende beretninger!