Tekst. René Jørgensen foto: Torben Meyer Esbjerg Kommune.
30. januar 2019.

Den politiske debat om regeringens sundhedsudspil er stadig til drøftelse. I forrige uge besøgte borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), kommunaldirektør Rikke Vestergaard og direktør for Sundhed & Omsorg Arne Nikolajsen, Ribe Sundhedscenter på Tangevej 6, hvor de så Lægeklinikken og mødte klinikejeren Rune Pallesen og de to kompagnoner, Morten Thomsen og Thomas Ploug.

Før ombygningen af Tangevej 6, 1. sal, var lokalerne en del af Esbjerg Kommune, som i forbindelse med kommunalreformen flyttede flere afdelinger fra Esbjerg Rådhus til Ribe Rådhus og Tangevej 6.

Lokalerne, der nu danner rammen om Lægeklinikken, rummede tidligere kommunens Dagtilbud, der indrettede sig med 38 arbejdspladser med pladsanvisning og administration for kommunens dagplejere og daginstitutioner.

Der har konstant været aktiviteter på Tangevej 6. Den kommunale genoptræning indtager stadig stueetagen og før John Bruuns Klinik For Fysioterapi blev flyttet til Sportsvej, var der tale om en sammenhængende enhed med trænings og motionslokaler for mange brugere.

Ved borgmesterens besøg, blev det da også tid til at hilse på i Træningscentret, hvor mange får hjælp efter en operation eller skade, og mange af de andre faciliteter, der er på matriklen, imponerede og gav delegationen fra Esbjerg rådhus en god oplevelse.