Tekst Hasse Jørgensen, foto Folmer Iversen, onsdag den 7. januar 2026

Musik har en særdeles positiv indvirken på mennesker, og ikke mindst er det vigtigt, at børn i en meget tidlig alder stifter kendskab til musik.

Ikke mindst skaber sang og musik et helt særligt nærvær mellem barn o forældre.

Netop derfor byder Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kirke i samarbejde på gode musiktilbud: Babysalmesang onsdage formiddage (for børn 3-12 måneder med forælder) og musikalsk legestue fredage formiddage (for børn 1-5 år med forælder).

Det er gratis at deltage og alle er velkomne! Se mere og tilmeld dig og dit barn på www.sct-catharinae.dk, hvis du vil have en plads.

Musik har en stor positiv indvirkning på barnets sproglige, følelsesmæssige og sociale udvikling, og barnet har et iboende musikalsk potentiale, som blot venter på at blive stimuleret?

Beskæftigelse med musik får barnet til at pludre mere, blive mere socialt opsøgende; musikken stimulerer tidlig sprogudvikling, motorisk udvikling og evne til at indgå i sociale sammenhænge.

Barnet kan gennem musik udtrykke sig og kommunikere, uanset forudsætninger, baggrund og alder.

Giv dit barn musik med fra det er helt lille og styrk både ordforråd, motorisk udvikling og glæden ved at synge og tilegne sig musik.

Screenshot