Tekst & Foto: Johnny Tauman
25. februar 2023
”Banko Bent” – hovedrollen i “Kuk i Køje 3” – skal lige have lidt hårlak og et par spænder, så parykken kommer til at sidde perfekt. Det er de sidste små ting, der skal på plads i dilettanten, der har premiere på torsdag i Roager Medborgerhus og som gennemføres fredag og lørdag i henholdsvis Roager Medborgerhus som Spandet Forsamlingshus med spisning som mulighed.
RYK IND RIBE har været på besøg under de to første akter og her oplevet et morsomt stykke med kvikke replikker og udstyr i receptionen på LILLE NAVLEBY VANDREHJEM.
I denne kulisse spilles der to akter á ca. 20/25 minutter, inden der i en større pause sker ting og sager. Her omdannes scenen til en sovesal med køjesenge – og hvad der vil foregår her, må du selv opleve. Det sidste akt vil vare 40-45 minutter.
Du kan glæde dig til at møde de lokale ”skuespillere” fra Roager og Spandet give sig fuldt ud med overraskelser.
Der er solgt over 100 billetter på nuværende tidspunkt – men du kan stadig nå at komme med ved at kontakte Lene Puggaard på mobil 5136 2552 senest 27. februar. – Jeg har talt rigtig meget i telefon de sidste par dage, lød det fra Lene, mens hun var i færd med at gøre sig klar til aftenens gennemspil med alle effekter og påklædninger i brug.
Kristine Abildgaard Hansen har i år to opgaver – dels kontakten til presse etc., men også en mindre rolle i selve forestillingen. – Jeg er rigtig glad for at have dette ansvar, men kan heldigvis også få støtte fra de mere erfarne, som instruktør Betina Aaskov og sufflørerne Heidi og Jeanette!




















































































