Tekst og fotos Hasse Jørgensen, fredag den 18. jan.

Der var fest og stemning for alle pengene, da mange bedsteforældre og forældre mødte op på privatskolen Riberhus og fyldte den store fællessal for at se, hvad deres børnebørn og børn kunne præstere.

Sagen er, at skolen har haft emneuge, og de mindste elever fra o. til 3. klasse har arbejdet med musik grand prix. I et par dage har de unge mennesker øvet og arbejdet med sangvalg, synkronisering, kor, dans og koreografi og meget andet. Resultaterne af disse øvetimer blev præsenteret for forældre og bedsteforældre samt skolekammeraterne denne fredag formiddag. Og fuldt fortjent var der masser af bifald til de optrædende.

Imponerende, så friskt de små poder gik til opgaven med at optræde for et stort publikum.

Og mens de små elever har arbejdet med MGP, har mellemtrinnet arbejdet med emnet ”tal ordentligt”. Det resulterede i teaterstykket ”Prinsessen på hamburgerrygmaden”, der blev opført af lærerne.

Overbygningen arbejdede med emnet H.C. Andersen.