Tekst og fotos Hasse Jørgensen, torsdag den 23. november 2023
Det skal være galt, før det kan blive godt. Og det har været galt længe på en del af Nipsvej, hvor boligforeningens ti huse ligger. Men nu er der lys forude.
Håndværkerne er i fuld gang med at rive de ti boliger ned, som skal give plads til 21 nye boliger.
De gamle boliger var efterhånden så nedslidte, at det eneste, der var at gøre, var at rive dem ned og bygge nyt. Men under projekteringen steg priserne voldsomt på bl.. byggematerialer, og det bevirkede, at projektet blev udskudt og de gamle boliger fik lov at stå og forfalde.
Men nu er alle formaliteter på plads og nedrivningen af de gamle boliger er i fuld gang. Det ventes, at spaden til nybyggeriet kan sættes i jorden først i det nye år. Projektet løber op i omkring 49 millioner kroner.