Tekst Hasse Jørgensen, foto privat, mandag den 19. juni 2023
Mens de første merkantile og almene studenter samt HF’ere sprang ud mandag formiddag fra Ribe Katedralskole og kunne sætte huen på hovedet, præsenterer katedralskole tirsdag formiddag et for skolen helt nyt hold studenter.
Det er 11 unge mennesker, der har taget deres eksamen i htx – en teknisk studentereksamen, der lægger vægt på nogle tekniske og naturvidenskabelige fag og ligesom de øvrige studentereksaminer giver adgang til videre uddannelser.
Som sædvanen byder, hejste de første otte studenter skolens flag sammen med rektor Kristian Bennike.
På fredag er der translokation med efterfølgende køretur i hestevogn rundt i Ribes gader og med dans på Sct. Catharinæ Plads.

De otte studenter, der hejste flaget, var Alberte Jacobsen, Louise Brandt, Asger Vigsø Friis, Rie Søndergaard Kaas Møller, Laura Damgaard Kiilerich, Mathilde Riising Erri Clausen, Anders Grevelshøj Thyssen, og Nicoline Kvist Bromerholm