Tekst Hasse Jørgensen, Fotos: Hans Skaarup (Danholt) / Promo (Thaning), mandag den 8. april 2024

Der er lagt op til en sublim lied-koncert i Sct. Catharinæ Kirke, når tenoren David Danholt og pianisten Charlotte Thaning onsdag den 10. april klokken 19 giver koncert.

Helte-tenoren David Danholt har allerede gjort flot karriere som solist på operaer herhjemme og i udlandet, ligesom han også har givet talrige koncerter som liedsanger. Han sang for et par år siden en helt fantastisk koncert i Sct. Catharinæ Kirke, og fordi hans stemme både formår at skildre det skrøbelige, men også at få kirkens fundament til at slå revner, har man endnu engang inviteret ham til at komme og give koncert.

Denne gang er han i selskab med Charlotte Thaning, flygel, som ligeledes har en glimrende karriere, hvor hun har arbejdet sammen med nogle af landets dygtigste sangere og musikere. Sammen tager de publikum på en forførende rejst gennem romantikken lige fra Schumann til Langgaard, Sibelius og Richard Strauss.

Efter koncerten er menighedsrådet vært ved et glas vin.

Koncerten var egentlig planlagt holdt i oktober 2023, men blev p.g.a. sygdom udsat.

Entré kr. 50,00 (billetter sælges i forsalg via Billetto.dk (+gebyr)) Resterende billetter sælges ved døren.