Tekst & Foto: Johnny Tauman
23. september 2021

Danmarks Naturfredningsforening, Esbjerg skal have ny formand. Det blev udfaldet af valghandlingen på årsmødet, hvor den nuværende formand Leif Wagner Jørgensen ikke opnåede genvalg til den nye bestyrelse, der kommer til at bestå af 9 medlemmer. På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvem der afløser Leif Wagner Jørgensen, som har stået i spidsen for foreningen siden 2004.
Inden årsmødet har der været en del uro, som især handlede om, mødet var lovligt indkaldt. Derfor havde den lokale forening søgt hjælp hos Hovedforeningen, som havde sendt organisationschef Mikkel Havelund til Esbjerg. Han kunne konstatere, at årsmødet var lovligt varslet – hvorfor mødet kunne gennemføres med godt 35 deltagere – en del flere, end der normalt møder op.

Den nye bestyrelse består af følgende 9 personer – hvor folk fra Ribe området nævnes først:

Henrik Præstholm, Ribe
Peter Madsen, Roager
Peter Emil Jensen, V. Vedsted (nyvalgt)
Mathias Thiim
Knud Erik Vinding
Sven Bødker
Inger Jensen
Flemming Langtved Larsen
Carsten Mathiesen

RYK IND RIBE vil fredag bringe nærmere detaljer fra årsmødet, som blev flyttet til KFUM og KFUKs mødelokaler i Kirkegade.