Tekst og foto: René Jørgensen (arkivfotos)
16. juni 2025.
MOJN & JOIN:
Den 26. juli forvandles Brøns til et sandt festcentrum, når Danmark Dejligst kommer til byen – og det bliver med et program, der får både fødder og hjerter til at danse.
“Die Barbara” er en hyldet Helene Fischer-imitator, der er kendt for sine shows i Tyskland, Danmark, Holland, Belgien, Østrig og Schweiz. Die Barbara, Europas bedste Helene Fischer-double, som leverer en ægte Schlager-oplevelse. Med hits som “Atemlos Durch die Nacht” og hendes karismatiske sceneshow lover hun at tage publikum med storm. En oplagt anledning til at invitere far, svigerfar, kæreste – eller hele familien – med til en aften fyldt med tysk charme og festlig stemning.
Jimmy Bacoll , Lars Maasbøl (tidl. Ribe red.) og Gruppen ZIDIDADA er tilbage i Brøns og skal nok sætte stemningen helt i top
Men festen starter længe før det – allerede fra kl. 12.00 – og programmet er spækket med musikalske oplevelser hele dagen. Publikum kan glæde sig til optrædener fra:
Tennessee Two, Halmøre, Old School (spiller Dansk), MD Duo, Sogard, Out of Words.
Konferencier for dagen er Søren Ole Clausen, som guider publikum trygt gennem det varierede musikprogram.
Gratis entré gør det muligt for alle at være med – og der er selvfølgelig mulighed for at købe mad og drikke på pladsen. Arrangørerne lover også en madoplevelse med en tysk twist, som offentliggøres snart.
Kom og vær med til en dag fyldt med musik, fællesskab og sommerstemning i hjertet af Brøns.
Danmark Dejligst er i år på Tingvej 40 i Brøns, lørdag 26. juli, Fra kl. 12.00, og der er gratis entré gratis.
Altså Mojn og Join.