Tekst og foto: Renè Jørgensen
24. oktober 2025.
Dagen derpå: Når stoltheden står på spil, håndboldkampen alle taler om”
Fredag formiddag kunne man høre snakken om torsdagens intense håndboldkamp i Dokken, der stadig var i manges tanker i Ribe. Selvom kampen blev sendt direkte på TV, var det mange af byens borgere, der valgte at tage til kampen live, drevet af håbet om at få de to vigtige point efter de to uafgjorte kampe mod GOG og Skjern. Stemningen i hallen var elektrisk, og selvom spillerne på begge sider kæmpede med alt, hvad de havde, var det tydeligt, at det var mere end bare en kamp om point – det var en kamp om stolthed.
En kamp, der blev spillet med hjertet
Det blev hurtigt klart, at de to tidligere REHH-spillere, William Aar og Emil Grønbech, ikke var kommet for at give noget væk. Som de sportsmænd, de er, gik de til stålet – og det gjorde de med stil. Aar, der fyldte 29 år på kampdagen, blev mødt med en sang fra de medrejsende fans, mens Grønbech, med sin imponerende præstation og 7 mål, viste præcis, hvorfor han er blevet en af ligaens mest effektive spillere. For begge spillere var det en kamp fyldt med følelser, ikke kun på grund af deres fortid i klubben, men også på grund af deres store personligheder og vilje til at vinde.
Kampen, der brændte på alle fronter
Frederik Møller, der spiller sin første sæson i ligahåndbold, beskrev det hele som en oplevelse, han aldrig vil glemme. “Det var ét stort kaos i de sidste minutter,” sagde han til TTH Holstebro’s hjemmeside. “Alle på vores bænk råbte, alle på modstanderens bænk råbte, og tilskuerne piftede. Jeg har aldrig været i en så tæt ligakamp før – men det er præcis det her, der gør det sjovt at spille håndbold.”
Og det var netop det kaos, der gjorde kampen så dramatisk og medrivende. For mens spillerne kæmpede hårdt på banen, mærkede man tydeligt presset fra tribunerne. Og selvom Ribe – Esbjerg HH, ifølge deres hjemmeside, måtte erkende, at spillet ikke var på det ønskede niveau, var der flere individuelle præstationer, der løftede stemningen. Målmandspræstationerne fra Kraft og Haagen var solide, og selvom holdet brændte i de første angreb, var der stadig masser af positiv energi at tage med videre.
En smule manglende boltværk
I kampens varme kunne man mærke, at der manglede lidt af det boltværk, som tidligere har kendetegnet REHH. Der var en uro i spillet. En mangel på det faste fundament, der normalt holder holdet solidt og stabilt. Det var en påmindelse om, at selv de bedste hold ikke er uovervindelige. Men som Thomas Fleron og holdet synger: “Vi mødes i respekt og sammenhold i farven blå som et vikingeskjold. Vi kæmper og vi fighter på fløj og streg, med fællesskab og vilje går vi samme vej.”
Kampen som en lektion
Den tætte kamp mod TTH Holstebro minder os om, hvad håndbold virkelig handler om – ikke kun om at vinde, men om den energi og passion, der ligger i at give alt på banen. Det er den følelse, vi alle kan relatere os til, og som spillerne og tilskuerne føler lige nu. Og selvom det endte med et nederlag, er det netop den vildskab og vilje til at kæmpe til sidste fløjt, der giver håndbold sin sjæl.
Under teksten billeder fra kampen i Bluewater Dokken:
Sådan en “kringle” har jeg ikke set siden Ribe Håndbold Klub spillede i 1. division. Her mestrede Søren Garfi Lauridsen detaljen. Så kan det da godt være Mikkel Hansen også har præsteret. men ikke på disse længdegrader-
Den er ikke sjov at hente efter en “Kringleskud”, men humøret steg nu hurtigt ved den unge TTH målmand.
De medrejsende TTH fans sang fødselsdags sang for Aar, der fyldte 29 år. Forøvrigt bakkede de medrejsende fans godt op om udeholdet og tonen under kampen var god.
Det var en tv kamp, men Ribe -borgere tog turen til Dokken.
Tilskuerne havde taktikken klar.
Kampens spænding følges af de mange lokale fans
Efter en udvisning til Emil Grønbech var der hårde ord fra træneren Arnór Allason. Ikke noget at sige til Grønbech trak langt om bag bænken.
Ribe-Esbjerg HH bænken ser nu ikke helt tilfredse ud med en dommerkendelse.
