Tekst: og foto: René Jørgensen
4. oktober 2026.
Da skolen igen blev fyldt med stemmer og minder
Hjortlund: Solstråler gennem vinduerne, fællessang i skolestuen og gamle klassebilleder på bordene. 72 mennesker med tilknytning til den tidligere skole mødtes til en jubilæumsdag, hvor fortid og nutid for en stund smeltede sammen.
Sangstemmerne fylder lokalet, mens efterårssolen finder vej gennem vinduerne. Udenfor viser dagen sig fra sin smukkeste side, og indenfor er 72 mennesker samlet om noget, de har til fælles: skolen og minderne herfra.
Morgenmaden er spist, snakken har allerede gået livligt, og under ledelse af Per Svop tager dagens første programpunkt sin begyndelse.
”Det lysner over agres felt” klinger gennem lokalet.
Det er næsten svært at forestille sig en sang, der kunne passe bedre til dagen. Den velkendte fællessang fortæller om efteråret, hjemstavnen og det vemod, der følger med, når året går mod vinter. Og netop hjemstavn og tilhørsforhold er noget, der denne dag fylder den gamle skole.
Gensyn efter mange år
Rundt omkring ved bordene bliver der grinet og fortalt. Nogle har måske ikke set hinanden i årevis, men gamle skolekammerater behøver tilsyneladende ikke mange minutter, før minderne igen dukker frem.
Der bliver talt om lærere, klassekammerater og skoleudflugter. Små historier, som måske har ligget gemt i hukommelsen i årtier, kommer frem igen, når én begynder, og en anden pludselig husker resten.
Og minder er der nok af.
I skolens lokale nummer to ligger hundredvis af ansigter på bordene. Gamle klassefotos fortæller deres egen historie om generationer af børn, der har haft deres hverdag netop her.
Man får næsten automatisk lyst til at gå tættere på.
Hvem er de? Hvor blev de af? Og hvor førte livet dem hen?
På væggen hænger stadig et verdenskort. Det er ikke ligefrem af nyere dato, men netop derfor passer det næsten perfekt ind i omgivelserne. For mens man ser fra de gamle klassebilleder til verdenskortet, melder tanken sig: Hvor mange af børnene på billederne drog siden ud i verden – og hvor mange vendte tilbage til det sted, hvor det hele begyndte?
Den gamle skole lever videre
Skolen er ikke længere skole, som den var engang. Men bygningen har stadig en vigtig funktion. I dag er den områdets samlingssted, og jubilæumsdagen viste, at den fortsat kan fyldes med både mennesker, latter og fællesskab.
Senere på dagen kom endnu flere besøgende til. Der blev kigget på billeder, udvekslet historier og brugt tid på hinandens selskab.
Da dagen gik på hæld, kunne en tilfreds Alis Bom Nielsen se tilbage på et vellykket arrangement med mange glade tidligere elever og andre med tilknytning til skolen.
For en enkelt dag var den gamle skole igen fyldt med det, der engang var dens hverdag:
Stemmer i lokalerne, mennesker på gangene – og historier om livet, der begyndte lige her.
Flere billeder efter teksten
