Tekst & Foto Johnny Tauman
28. oktober 2018
Blot to eksemplarer af snæblen – laksefisken, der lever i Vadehavet og gyder i Danmark i større sydvestjyske vandløb som Ribe Å og Hjortvad Å blev spottet, da Miljøstyrelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet onsdag kontrollerede fiskebestanden i Hjortvad Å (fra sandfanget ved Ribe Fritidscenter til Ringbroen), Stampemølleåen og åløbet ved Skibbroen. Snæblen er fredet og må ikke fanges og ved fangst skal den genudsættes.
Fiskene “lammes” kortvarigt
RYK IND RIBE har talt med Michael Deacon fra Miljøstyrelsen samt fisker Gert Mikkelsen, som på bedste vis fik manøvreret båden rundt uden at gå på grund.
Der var forholdsvis mange fisk, som med elektrofiskeri blev lokket ved at sende strøm gennem vandet. Fiskene i det elektriske felt svømmer hen mod den positive pol og dermed “lammes”.
Fiskene kan herefter kontrolleres. Man kan sige, at de kort tid er ”lammet” af en pulserende jævnstrøm mellem 50 og 100 stød pr sekund. Det en benzindrevet generator, der laver strømmen – hvordan det virker er afhængig af fiskeart, størrelser – temperatur – og de lokale forhold som vandhastighed, bundforhold.
Mange laks, ørreder og gedder
Der var mange laks og ørreder og en del gedder – samt en række fredede fiskearter.
Da snæblen ikke må fiskes / tages op ad vandet – så har vi fået lov til at gengive et billede, som Gert Mikkelsen har taget af en ørred fanget af en skarv.










































































