Tekst & Foto: Johnny Tauman
18. marts 2022

Rigtig mange læsere har kontaktet RYK IND RIBE for at høre, hvornår arbejdet med at anlægge cykelstien mellem Ø. Vedsted og Vadehavscentret fortsætter. Især det flotte vejr i marts – efter en regnfuld februar – har øget spørgelysten. Men! Cyklisterne må væbne sig med tålmodighed: – Cykelstiprojektet har endnu ikke være i licitation, lyder det fra Drift og Anlægschef Morten Andersson fra Esbjerg Kommune, der heller ikke kan oplyse nyt om linjeføringen ved landejendommen på Ø. Vedstedvej 141.

I næste uge vil Sydvestjyske Museer, der har fået anlagt to render fortsætte deres nødarkæologi, som ligger forud for selve anlægsprocessen af cykelstien. – Når vi er færdige med vore undersøgelser, dækker vi det hele til igen, siger museumsinspektør Troels Bo Jensen.


Vil du vide mere om Sydvestjyske Museers udgravninger, kan du læse herom her på netavisen