Tekst: Renè Jørgensen collage: privat
13. juni 2023.
”Cool” nyhed for børnene
Den dejlige sommervarme kalder på strandtur og vand. Men for de mange børn der selv kan tage cyklen til Ribe Svømmebad, har badets nye chef indført en ny aktivitet til glæde for alle børn.
– Jeg har genindført sæsonkortet som i “gamle dage” hvor børnene kunne gå lige så meget i svømmehallen som de vil, lyder det fra Steffan Benn Morgenstern, der overtog jobbet som bademester sidste efterår.
Indtil videre starter vi med sommerferien for skolebørnene. De kan købe et SOMMERKORT, som gælder hele skolernes sommerferie, hvor de kan komme ind for kun 200 kroner fortæller Steffan Morgenstern. Tilbuddet gælder alle børn i alderen 3 – 15 år.