Klar til afhentning af vognmand Leth – og levering / opsætning samme dag

Tekst & Foto: Johnny Tauman
8. maj 2021

(Anden del af to)

Skrivers Vej hersker der travlhed, da RYK IND RIBE omkring middagstid ser forbi. I en kontinuerlig fast kadence løfter en kran fra firmaet Leth spærene op til montering på de vægge, som er blevet samlet til et hus fra morgenstunden. – Det ser let og elegant ud, fortæller en af tømrerne, som har fået samlesættet med blokvogn. Og alle elementer anbringes, som var det bygget op med LEGO.

Hurtigt udsolgt

CM-Byg har meldt sig på banen som en anerkendt bygherre med kvalitet som varemærke. Derfor blev de 18 nye boliger på Skrivers Vej i Klostermarken solgt som varmt brød i et samarbejde med Home. Også i Esbjerg har CM-Byg travlt, hvor der opføres nye huse på Plutovænget i Sønderris – 12 i alt. Nogle huse udbydes fra 2.599.000 kr., hvor huset størrelse, grundstørrelsen / pris kan differentiere – ligesom der er mulighed for medbestemmelse. Husene er med carport og redskabsrum, gennemtænkt plantegning uden spildplads og soveværelse med walk-in. Endelige bygges der 22 huse i Tjæreborg for Varde Bolig Administration.

Rigtig mange opgaver

CM-Byg er et alsidigt firma, hvor der er også er plads til småopgaver og vedligeholdelsesopgaver.
– Det er vigtigt, at vi bevarer begge ben på jorden, siger ejerne Jesper Christensen og Brian H. Madsen, som har været med til at skabe nye faciliteter på Ribe Camping.
Ser vi lidt tilbage – så byggede CM-Byg i sidste halvdel af 2020 skure i massevis til en byggeplads i Hvalsø. Her var ordren på 35 skure – og til to andre projekter på Sjælland blev der afsendt 19 skure. I alt nåede CM-Byg op på 65 skure, mens der i 2021 allerede er fabrikeret 20 skure.
Jesper supplerer med, at de også bygger elementer til erhvervsbyggeri som ved Lynddahl hvor der er opført 2700 m2 – og Linak på Als, hvor der er leveret 2900 m2 runde facade elementer.

Stort netværk

Når det går rigtig stærkt, kan CM-Byg trække på samarbejdsaftaler med håndværkere, rådgivere og arkitekter. Derfor holder de ord, når der i beskrivelsen af firmaet står: – Vi giver gerne et uforpligtende tilbud og står gerne til rådighed, hvis der er spørgsmål til en byggeopgave.

Stigende overskud

CM-Bygs vækst ses ikke mindst i regnskaberne, der trods Covid-19 viser stigende overskud gennem de seneste regnskabsår.

Kranføreren fra Leth er en værdifuld samarbejdspartner – og han kender efterhånden samlesættet