Ribe er blevet pænt repræsenteret i det forberedelsesudvalg, der skal bane vejen for Destinationsselskabet Esbjerg-Fanø. Det nye destinationsselskab skal efter planerne træde i kraft i løbet af 2021, og formålet er at markedsføre Esbjerg-området inklusive Ribe og Fanø samt gerne også Tønder Kommune som et fælles turistområde.
På den måde mener man, at lokalområdet vil komme til at stå stærkere i kampen om fremtidens tyurister.
Lederen af DanHostel i Ribe, Claus Pedersen, der også er medlem af handelsstandsforeningens bestyrelse, er blevet næstformand i forberedelsesudvalget, mens byrådsmedlem Karen Sandrini (S) er valgt som en af byrådets repræsentanter i udvalget.
Formand for udvalget er blevet Fanøs borgmester Sofie Valbjørn.
Udvalget består desuden af Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen, Christian Lorentzen, Fanø, David Dupont, Esbjerg, Jørgen Seifarth, Fanø, Hanne Thyssen, Fanø, kommunaldirektør Vibeke Kinch, Fanø, direktør i business Esbjerg Susanne Nordenbæk, sekretariatsleder Erik Dam, Esbjerg, og projektkoordinator Lars H. Olsen, Esbjerg.